Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
BERGENS BY’.
paa høiden ovenfor det lille vasdrag, som herfra gaar sydover
og har vistnok sit navn efter det oprindelige elvenavn Hauka.
Haukeland, gaards-nr. 14, har samlet skyld 46.61 mark.
Efter matrikelfortegnelsen af 1906 var gaarden delt i 41
brugs-nummere (mod 1 i 1838 og 20 i 1886).
Ved jordbrugstællingen 1907 udgjorde de største brug
følgende : Fridalen med Gamlegaarden og Lystanlægget,
brugs-nr. 5, 7 og 8, af samlet skyld 10.78 mark. Areal: 19 maal
dyrket jord, 2.10 maal naturlig eng, 25 maal skogmark og 1 å
2 maal have. Husdyrhold: 5 heste og 43 storfæ.
Brugs-nr. 1, Haukeland, tilhørende Bergens kommune, havde
et areal af 2 maal dyrket jord, 70 maal naturlig eng og 1.5 maal
have. Husdyrhold: 2 heste, 12 storfæ, 10 faar og 1 svin.
7 af de øvrige brug havde en skyld af 2—-5 mark og et areal af
50—100 maal naturlig eng, men ganske ubetydelig dyrket jord.
Forøvrig var gaarden udstykket i smaa parceller, hvoraf de
fleste intet jordbrug havde.
Slettebakken, gaards-nr. 15, har samlet skyld 12.89 mark.
Efter matrikelfortegnelsen af 1906 var gaarden delt i 8
brugs-nummere (mod 2 i 1886).
Gaardens største brug var i 1907 brugs-nr. 1, af skyld
3.35 mark; dens areal var henimod 90 maal indmark, hvoraf
kun et par maal var dyrket, desuden 40 maal skogmark.
Husdyrhold: 2 heste, 15 storfæ, 6 faar og 1 svin. De andre
brug havde hvert en skyld af 2—3 mark og et indmarksareal
stort 60—70 maal, væsentlig naturlig eng.
Landaas, gammelt navn Landåsar, er sammensat af land, her
maaske med samme betydning som i gaardnavnet Lande,
nemlig landeiendom, og dss, aas.
Laandaas, gaards-nr. 17, har samlet skyld 41.20 mark. Efter
matrikelfortegnelsen af 1906 var gaarden delt i 32
brugsnum-mere (mod 1 i 1838 og 25 i 1886).
Ved jordbrugstællingen i 1907 var det største brug Vesterbø,
brugs-nr. 17, af skyld 3.00 mark; areal 1 maal dyrket jord og
77 maal naturlig eng. Husdyrhold: 2 heste, 12 storfæ, 7 faar
og 2 svin. Omtrent af samme størrelse var 7 andre brug, af
skyld 2—3.00 mark; 12 brug havde skyld fra 1—2.00 mark.
Alle brug havde pr. 30te september 1907 tilsammen 47 heste,
249 storfæ og 412 faar.
Aarstad har gammelt navn Alreksstaöir (se ovenfor pag. 10).
Aarstad, gaards-nr. 23, har samlet skyld 31.65 mark. Efter
den i 1906 trykte matrikelfortegnelse var gaarden da delt i
18 brugsnumere (i 1838 var brugsnummernes antal 5 og i
1886 11). De største af disse var brugs-nr. 1, Aarstad, af skyld
10.10 mark, tilhørende Bergens kommune, brugs-nr. 6, 7 og 8,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
