Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
BERGENS BY’.
I Mølleudalselven drives nu to shoddyfabriker, et meget stort
garveri og et spinderi.
Kun flomvandet kan benyttes, da Bergens kommune raader
over alle reguleringsrettigheder.
Gaards-nr. 4, Krohnviken, var i 1906 delt i 43 parceller,
største brug af skyld 2,65 mark.
Gaards-nr. 6, Ny-Krohnborg, var delt i 46 parceller, og
gaards-nr. 10, Kronstad, i 57 parceller.
Om den sterke udstykning af gaardene i Aarstad vidner
det sterkt tiltagende antal særskilt skyldsatte eiendomme.
Medens saaledes i matrikelfortegnelsen af 1835 findes opført
alene 52 matrikel-løbenummere for Aarstad sogn (for
Domkirkens sogn 18 nummere), udviser fortegnelsen for 1886 ialt 314
brugsnummere; i 1905 var antallet steget til 571, og i 1910
til 763.
Udstykningen, der har været særlig sterk i de sidste aar,
har sin væsentligste aarsag i udparcellering til byggetomter
o. lign.
Andre gaarde i Aarstad sogn er:
Viken, kaldes Soleimsviken.
Kronstad, gammelt navn maaske Hünsstaöir, sammensat med
mandsnavnet Hünn.
Kronstads navn skrives Honstad i 1611, i 1620 og 1667
og i 1723 Hundstad. Gaarden har hørt til Børge Juels gods og
hørte sandsynligvis før til Nonnesetr.
I 1705 heder det om Hundstad, at det nu ogsaa kaldes
Cronstad. Sandsynligvis har man ikke ligt navnet Honstad
eller Hundstad og derfor pyntet det til Cronstad. Med
familienavnet Krohn staar det ikke i forbindelse. Konsul Joachim Friele
blev i 1840 eier af Kronstad, og han ombyggede hovedbygingen
til dens nuværende statelige skikkelse.
Sægrov er vistnok opkaldt efter Sægrov i Jølster.
Neset, nedre, er vel Hunstadnes.
Kolstølen, kaldes Kaallstien, kommer vel af kol, kul. I
daglignavnet tør man da formode det fra tysk optagne stig brugt som
maal paa trækul; i svensk er stig en betegnelse for et hulmaal,
12 tønder.
Lappen forekommer flere gange som gaardnavn,
formodentlig sigtende til at jordveien var liden.
Fløen, søndre og nordre, ligger ved den indre ende af Store
Lungegaardsvand. Der er derfor gjettet paa, at der i Fløen
stikker et gammelt navn paa dette vand. Herimod behøver ikke
den omstændighed at tale, at vandet i sagaen heder
Ålreksstaöa-vågr. Navnet kunde hænge sammen med oldnorsk flæör, stigende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
