Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
73
Grynmøllens, Ulriksmøllens og Stampemøllens vandfald, af skyld
henholdsvis 4.29, 8.00 og 2.65 mark, samtlige tilhørende Bergens
kommune.
Ved jordbrugstællingen i 1907 opgives gaardsnr. 23,
brugs-nr. 1 at have et areal af 1.5 maal dyrket jord, 90 maal
naturlig eng og ca. 5000 maal havn uden skogbestand.
Husdyrhold: 2 heste, 15 storfæ, 17 faar og 2 svin.
Aarstad, Älrefcsstaöir, nævnes langt tilbage i tiden som
kongsgaard. Den nævnes i sagaerne som Harald Haarfagres og
Haakon Adelstens gaard; det var her, at Sigurd Sleva, Erik
Blodøks’s søn, dræbtes af Klypp herse.
Aarstad nævnes senere leilighedsvis; saaledes kom Sverre
did i 1181, da han blev overfaldt af bønderne under Jon
Kutiza; videre nævnes gaarden i 1183, da en del af Magnus
Erlingssøns folk tog op til Aarstad og nordover fjeldet, det
vil sige gjennem Borgeskaret. Ligesaa i 1198,
«Bergenssom-meren», da Sverre fra Sverresborg gik over fjeldet og kom ned
paa Aarstad og drog videre til Laksevaag, hvor han bemægtigede
sig baglernes kvæg.
I Haakon Haakonssøns saga omtales fra 1226, at kongen
pleiede om søndagene at ride til Aarstad.
Aarstad tilhørte senere hen en tid Nonnesetr kloster, og da
dette gods i 1528 blev givet til Vincents Lunge, kom Aarstad
under Lungegaarden, hvorunder det laa lige til 1701.
I 1701 blev Aarstad skilt fra Lungegaarden, idet Eilerik
Wisborgs enke Anna Juel solgte gaarden til præsten magister
Ole Storm. Den ophørte da at være privilegeret, skattefri
herregaard.
Langs Møllendalselven, som kommer fra Svartediket, har der
været forskjellige møller, og om disse og andet har der været
ført mange processer af eierne af Aarstad gaard.
Der var i det 18de aarh. en barkemølle, som et
interessentskab af skomagere havde bygsel til. Der var en stampemølle,
som senere blev brugt til korn- og grynmølle. Disse møller
havde ret til at bruge den samme dæmning for at regulere
vandtilførselen, og dermed var der jevnlig anledning til trætte.
Foruden disse møller var der ogsaa ved den samme elv anlagt en
papirmølle, som eiedes af hofagent Janson, og en kobberhammer,
som brugtes af kobbersmedene til udhamring af plader. Endelig
var der i nabolaget en skindmølle (feldberedermølle) og en
mølle, bygslet af postmester Dam, og derfor kaldt
Postmestermøllen.
Bergens kommune erhvervede ved ekspropriation i 1853
ret til at lægge vandledning fra Svartediket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
