Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
79
Landskabet her i høiden har fuldstændig høifjeldets natur,
dels nøgent land, dels myrer, dels lyngbevoksede strækninger, og
paa sine steder sneklatter til langt ud over sommeren. Der findes
nok grønne pletter, men farverne er helt høifjeldets, graat, brunt
og hvidt, mindre grønt. Det kan siges, at højfjeldet ligger lige
ind paa byen, skjønt de talrige træplantninger paa skraaninger
ned mod selve den bebyggede del af byen har afdæmpet
modsætningen mellem by og høifjeld ved at lægge en skogrand
imellem.
Ovenfor Svartediket i Isdalen og andre steder bliver
høifjelds-karakteren særlig paafaldende derved, at dale som Isdalen paa
Ulrikens nordøstside og flere smaadale ender i vel udviklet
hesteskoformede botner, en form, som man saa langt mod syd
først pleier at træffe i høifjeldet i egne, hvor isbræer har holdt
til i forholdsvis sildig tid, geologisk talt.
Egentlig er naturen paa mange af de store øer, der danner
skjærgaarden udenfor Bergen, ikke synderlig forskjellig fra
høifjeldets, undtagen paa de steder i bugter og forsænkninger, hvor
der er bebygning med nogen ager og eng.
Vinje har i stykket «Af en Bergensferd» i «Dølen» 1870
fremhævet, at ved Bergen staar man ved sjøen og har et
høi-fjeldsbillede foran sig:
«Naar du stend uppaa Fløyfjellet og ser byen liggja som eit
landkort ned under deg, so ser du, at han ligg laglegt og
lettvindt til, og naar du fraa høgda paa Nordnes ser ut over den
fine fjorden, og so snur deg om og ser ikring deg og up mot
fjellom og in igjenom dalføret, so maa du finna, at han er fin
og velbygd. Det er for os her paa Austlandet denne ukjende
blanding af sjøstrand og høgfjell utan dei vanlege millomhøgder
med sine vokstrar og utsyn. Du stend ned med sjøen og har
høgfjellsbilætet tett fram fyre deg. Det er paa bryggja der,
liksom du skulde staa ved Bygdin eller eit annat slikt fjellvatn so
imillom 3 og 4 tusen fot uppe og sjaa lukt in i dei 2, 3 tusen
fot endaa hægre fjell rundt ikring deg. Det er nokot snaudt og
hardt og kaldt, men det er stort og sterkt og paa sin vis
yndefullt. Nokot framifraa for ein by er det idetmindste. Det er
som du skulde vera til sæters; men istadenfor bøling og smaa
selshyttor, ser du folk i store drifter og fine hus og kyrkjetaarn
ikring deg. Du ventar at høyra ludr og kulokking, og so er det
militærmusikken og klokkeringing.»
De fjeldstrækninger, som ligger inden Bergens bys omraade,
begynder nordlig paa halvøen mellem Byfjorden og Eidsvaag i
Aasene herred og strækker sig saa mod sydøst til Blaamanden,
ved hvilket fjeld grændsen mellem byen og Aarstad laa. I denne
nordvestlige del sænker landet sig, saa her ligger nogle gaarde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
