Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
BERGEXS BY.
Nordre og Søndre Øijord, i omtrent 110 m.s høide over havet.
Grændsen mod Aasene herred gaar over Rognaasen, Langevatn,
126 m. o. h., og Orretuen. Høider i den nordlige del af byens
fjeldstrækning er Haamandsfjeld, 204 m. høit, nordøst for
Neeven-gaarden. Nordøst for Haamandsfjeld ligger et vand 153 m. o. h.
i Munkebotn, og nordøst for Munkebotn igjen naar Brændehaugen
ca. 300 m. o. h. Fjeldene bliver høiere, jo længere man kommer
mod sydøst.
Sandviksfjeldet, paa hvilket der staar en fløi, Sandviksfløien,
naar en høide af 392 m. o. h. Dette fjeld har en usædvanlig
steil styrtning ned mod Sandviken. Fra skrænten her i en høide
af 380 m. styrter fjeldsiden ned til Nye Sandviksvei til 60 m. o. h.,
eller 320 m., medens den horisontale afstand ikke er mere end
250 m., det vil sige, her er en stigning paa ca. 52 grader.
Sydøst for det øverste af Sandviksfjeldet ligger Storevatn, 375 m.o. h ,
og længer mod sydøst Rundemanden, 565 m. o. h. Her er Bergens
radiotelegraf station.
Sydlig og sydøstlig for Kundemandeu ligger Storediket, 372
m. o. h., Lille Tindevatn, 521 m. o. h., og Store Tindevatn, 519 m. o. li.
Fløifjeldei eller Fløien, 300 m. o. h., er det mest bekjendte
og mest besøgte af de fjelde, som omgiver Bergen. Dette fjeld
er ingenlunde en isoleret top eller ryg, men det er randtn af
den fjeldstrækning, paa hvilken Blaamanden længer i nordnordøst
er det høieste fjeld. Fra Vetrlidsalmenning stiger fjeldsiden af
Fløifjeldet raskt. Fra ålmenningen op til fløien er omtrent 865 m.,
og høideforskjellen er ca. 315 m., saa her er en stigning paa
20°. Her er altsaa en temmelig sterk stigning, men ikke paa
langt nær som paa Sandviksfjeldet. I høiden oppe paa
Fløifjeldet er der vel ujevnt lænde, men dog forholdsvis fladt med
liden stigning henimod Blaamandens fod, hvor der ligger et lidet
vand, Blaamandsvatn, 406 m. o. h.
Fra toppen af Blaamanden er et vakkert rundskue mod syd
og vest over Bergensdalen, seilleden og havet, og mod nord og
øst over mange fjelde, blandt hvilke Gulfjeldet er fremtrædende.
Fløifjeldet har navn af den fløistang eller veirhane, som
gjennem aarhundreder har svinget her oppe og viser vinden.
Den er en ikke daarlig veirprofet; thi det ved enhver, at naar
fløien peger mod syl for sydlig og sydvestlig vind, saa vil regnet
vare ved, men hvis den omsider peger mod nord, saa er der
godt haab om opklarende veir.
Fløien nævnes allerede i Absalon Pedersens dagbog i et
udbrud, hvor han klager over usædelighed og mord; der omtales
det fjeld, som fløien staar paa.
Allerede Edvardsen, og efter ham Holberg, fortæller om fløien:
«De tyske udi Svensgaard,» siger Edvardsen, «har af Arilds tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
