Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
85
Utstein, og paa Øgvaldsnes paa Karmøen. Harald Haarfagre
antages at være død omkring 933.
1 Egils saga omtales Alreksstaöir i Erik Blodøkses tid, idet
Eriks søn Ragnvald, som blev dræbt af Egil Skallagrimssøn, holdt
til der, antagelig omkring aar 933.
Da Haakon Adelstensfostre var dødelig saaret i slaget ved
Fitjar, sagde han til sine folk, at han vilde til sin gaard
Alreks-sfaöir, og de roede nordefter. Men da de kom til Håkonarhella,
nu Helleren, Haakonshellen, ved Vatlestrømmen sydvest for Bergen,
lagde de til der, og der døde kongen aar 961, paa samme sted,
hvor han var født, heder det.
En anden søn af Erik Blodøkse, kong Sigurd Sleva, blev dræbt
paa selve Alreksstaöir; Sigurd kom til Klypp herses gaard; Klypp
hørte til en af de mest anseede ætter paa Hordaland; han var
søn af Tord, Horda-Kaares søn, og han var en mægtig mand.
Klypp var ikke hjemme, men hans hustru Aalov tog vel imod
kongen; der var god beværtning og et stort drikkelag. Aalov
var datter af Asbjørn og søster til Jernskjegge nordenfra Yrjar.
Kongen gik om natten til Aalovs seng og laa der imod hendes
vilje; siden drog han bort.
Høsten efter kom Harald og hans broder Sigurd Sleva op til
Voss og holdt der thing med bønderne. Paa thinget gik bønderne
mod dem med vaaben og vilde dræbe dem, men de kom sig
unda og drog siden bort. Kong Harald drog til Hardanger, og
kong Sigurd til Alreksstaöir. Da Klypp herse hørte det, slog han
og hans frænder sig sammen og drog imod kongen; høvding for
denne færd var Vemund Vçlubrjötr (spaakvindebryder). Da de
kom til gaarden, angreb de kongen, og det blev hans bane;
men Erling Gamle dræbte Klypp straks paa stedet (antagelig
omkring 964).
I et eventyr i |)attr Helga Wrissunar (indskudt i Olav
Trygvessøns saga) tænkes Olav Trygvessøn at have været en jul
paa Alreksstaöir.
Bergen i Olav Kyrres tid. Om anlægget af Bergen heder
det alt hos Snorre: I kong Olavs dage tiltog kjøbstæderne i Norge
meget, og nogle anlagdes som nye. Kong Olav anlagde en
kjøbstad i Bjçrgyn ; der nedsatte sig snart mange rige folk, og
did seilede kjøbmænd fra alle lande; han lod lægge grundvolden
til Kristkirken, den store stenkirke, men ved den blev der gjort
lidet; men han lod gjøre færdig trækirken.
De steder, hvor oprettelsen af kjøbstaden Bergen omtales i
sagaerne, har forskjellig ordlyd. Ved at sammenligne
beretningerne viser det sig efter P. A. Munch, at de øiensynlig er
udsprungne af en eneste oprindelig beretning, der har undergaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
