Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
BERGENS BY’.
nævner Holmen) og steg der iland for at tage den øvre vei
over bakkerne ned i byen. Magnus og hans folk maatte da ile
den samme vei tilbage, som de var kommen; ogsaa da kom
mange tilskade ved de fodangler, som var tiltænkt fienden. Da
Magnus kom ind i byen, og hans folk saa, hvor stor overmagt
Harald havde, tabte de modet og flygtede hver til sin kant, nogle
op paa fjeldet, nogle ind i kirker, andre op paa Nonnesetr
(Lungegaarden) eller søgte andre smuthul. Magnus gik med de
faa folk, der blev hos ham, ombord paa sit skib, men dette
kunde ikke komme ud for jernkjeden, hvormed han selv havde
ladet Vaagen spærre. Da satte han sig paa høisædeskisten i
for-rummet og ventede rolig sin skjæbne. Haralds mænd kom
ombord og greb ham og hans ledsagere, hvoriblandt hans morbroder
Haakon Fauk, en vakker, men ikke synderlig forstandig mand,
og hans tro ven Ivar Asserssøn, der var bekjendt for sin lighed
med ham. Flere af dem blev straks dræbt; ellers faldt der ikke
mange, og de fleste, som fangedes, fik grid.
Kong Harald holdt Magnus en stund fangen, og overlagde
med sine raadgivere, hvad de skulde gjøre med ham. Man blev
enig om at lade ham beholde livet, men behandle ham saa, at
han fra den tid ikke mere kunde tænke paa at være konge. Han
blev overladt til lemlæstelse af kongens trælle; de ståk øinene
ud, hug den ene fod af ham og gildede ham. «Dette værk»,
siges der i en gammel saga, «var ondt og ukongeligt, thi
krigsmændene raadede mere end kongen selv.» Mishandlingen
ledsagedes af forhaanelser. Man spurgte ham spottende, hvem af
sine mænd han vilde skulde blindes, ligesom han selv. Han
troede ikke, svarede han, at nogen ønskede det. Da sagde Ivar
Asserssøn, at ligesom han havde lignet sin konge, da han kunde
se, ønskede han og at være ham lig, naar han var blind. Hans
øine blev da ligeledes udstukne. Haakon Fauk, kongens
morbroder, blev dræbt. Magnus blev siden sendt til Nidaros, iført
munkeklæder og indsat i Nidarholms kloster, der flk gaarden
Store Hernes paa Frosta til hans underhold.
Da biskop Reinald i Stavanger havde været en god ven af
kong Magnus, og han ansaaes for en pengebegjærlig mand, fandt
man det sandsynligt, at Magnus havde betroet ham sine skatte.
Der sendtes bud efter ham. og han kom til Bergen, men negtede
at have modtaget noget. Harald paalagde biskopen at udrede
12 mark guld. Biskopen sagde, han heller vilde lade sit liv
end udarme sin biskopsstol, der var fattig, ved en saadan
ud-tælling. Da blev han paa krigsmændenes forlangende hængt paa
Holmen i den valslynge, Magnus havde reist. Da han gik
derhen, rystede han den ene halvstøvle af sig og sagde: «Jeg
sværger, at jeg ikke ved om mere gods, der tilhører kong Magnus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
