Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
95
end hvad der er i denne støvle.» Man fandt en guldring
i støvlen. Reinald blev begraven ved Michaelskirken eller
Munkeliv klosterkirke paa Nordnes. Disse grusomheder blev
meget dadlede.
Fra denne tid, 1134, kan Bergen ansees som residensstad for
de norske konger helt til Erik Magnussøns død 1299, eller i over
halvandet hundrede aar.
Sommeren 1136 kom Sigurd Slembedegn til Norge og søgte
straks kong Harald Gille i Bergen. Efter at have faaet grid,
meldte han sig som hans broder og søn af Magnus Barfod; han
paaberaabte sig et bevis, han skulde have ført udenlands. Kongen
og hans raadgivere fæstede ikke tro til dette bevis. De gav
kongen det raad at lade ham sætte fast og dræbe. Men da han
havde tilsagt ham fred, maatte der Andes et paaskud, og man
anklagede ham for den del, han før havde havt i Thorkel Fostres
drab paa Orknøerne. Sigurd blev greben, som det synes ved svig.
Det heder at nogle kongelige gjæster kom en aften til hans
herberge og kaldte ham ud; saa tog de ham med sig ned i en baad
og roede hurtig afsted fra byen nordover forbi Holdhellen (Hellen).
Sigurd sad agterud paa en kiste og anede, at det var svig. Han havde
ikke flere klæder paa end skjorte, blaa bukser og en kappe paa
skuldrene sammenheftet med baand fortil. To mænd passede paa
ham, de andre roede af alle kræfter; de var drukne og lystige.
Da de kom udenfor neset, ikke langt fra gaarden Mjølkeraaen
i Aasene herred, stod Sigurd op og gik til rælingen af baaden,
idet han foregav et nødvendigt ærende. De to mænd, der
passede paa ham, tog hver i sin flig af kappen og holdt den ud
foran ham, som det ved slig anledning var skik og brug at gjøre
med fornemme mænd. Hans hensigt var at kaste sig i vandet
og lade dem beholde kappen, hvis baand han i stilhed havde
løsnet. Men da han ikke rar vis paa, om de ikke ogsaa holdt
ham fast i flere af hans klæder, greb han for sikkerheds skyld fat
i dem begge og kastede sig overbord med dem. Baaden havde
slig fart, at den var kommen et langt stykke frem, før man
kunde faa den vendt; og desuden varede det en stund, før man
fik trukket de to mæDd op. Sigurd svømmede langt under vandet,
og han var allerede i land, før de flk baaden i fart igjen. Rap
tilfods som han var, satte han op tilfjelds og lagde sig ned i en
kløft i fjeldet. Kongsmændene ledte efter ham hele natten, men
fandt ham ikke, og maatte vende tilbage, skamfulde over sit
uheld. Natten var kold, og i de faa vaade klæder frøs Sigurd,
saa at han for nogenlunde at varme overkroppen maatte drage
bukserne af, skjære et hul i bagstykket og tage hovedet
derigjennem, medens han ståk armene ind i bukselaarene; derved
frelste han, som det siges, dengang sit liv. Han indsaa, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
