Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
97
lige for Kongsbryggen, netop da det begyndte at blive lyst.
Sigurd talte fra baaden til folkene paa bryggen og meddelte,
at han havde dræbt kong Harald, og opfordrede dem til at tage
ham som konge, hvad hans byrd berettigede ham til. Der kom
mange folk til fra Kongsgaarden, men alle svarede, at de aldrig
vilde lyde eller tjene en mand, som havde dræbt sin broder: «men
hvis han ikke var din broder, da har du ingen æt til -at være
konge.» Med disse ord erklærede de Sigurd og hele hans selskab
utlæge og fredløse. Derpaa lød den kongelige lur, der kaldte
lendermændene og hirdmændene sammen, og Sigurd, som saa, at
der intet var at udrette, skyndte sig nordefter til Nordhordland.
Harald Gille kan neppe have været stort over 32 aar
gammel, da han blev dræbt. Hans død var uhæderlig som
hans liv. Harald selv synes at have været godmodig og
gavmild, hvad der gjorde ham populær hos den store hob; efter
hans død opkom endog det sagn, at han var en helgen. Man
glemte alt andet og havde kun for øie det svigagtige overfald,
der skilte ham ved livet. „
Haralds lig blev begravet ved den gamle eller lille
Kristkirke i Bergen.
Biskop i Bergen efter Magne blev Ottar, om hvem man ved
lidet; han skal have været islænding, og hans biskopstid falder
omkring 1135; i 1139 blev præsten Sigurd biskop, han som
fulgte biskop Magne, da denne advarede Sigurd Jorsalfarer.
Sigurd har som biskop stiftet Lyse kloster. Han skal have
været en mand af fornem æt, og han eiede jordegods, som han
kunde give til sit kloster.
I 1146 var Sigurd i England, og han besøgte klostret i
Fountains i Yorkshire. Dette tilhørte dengang en nylig stiftet
orden, Cisterciensernes, hvilken dengang stod i høieste anseelse.
Datidens store lys, den hellige Bernhard af Clairvaux, tilhørte
denne orden og havde givet den sin regel. Den var udgaaet fra
benediktinerne som et forsøg paa at reformere denne orden.
Dens regel var meget streng. Biskopen besluttede at forplante
den til sit stift, der allerede havde et beniktinerkloster,
Munkeliv, i selve Bergen. Han fik straks nogle engelske munke til at
drage over og bosætte sig paa hans egen ættegaard Lyse i Os
sogn syd for Bergen. En munk i Fountains, Runulf, blev den
første abbed. Man har antaget, skjønt det er usikkert, at det
er Sigurd, der har stiftet Nonnesetr kloster ved Bergen, der
var af samme orden. Begeistringen for cistercienserne var i denne
tid stor.
Om Augustinerklostret ved Jonskirken i Bergen oprettedes
paa denne tid eller senere, er uvist. Jonsvolden (nu Engen), der
havde sit navn efter kirken, nævnes allerede 1135 ved siden af
7 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
