Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
BERGENS BY’.
Nonnesetr. Det er ikke usandsynligt, at den egentlige kirke,
Jons-kirken, kan have været opført og have givet den omliggende mark
navn, uden at klosterkonventet endnu var kommet istand. Det
er sandsynligt, da deraf kan forklares, at klostret i daglig tale
stedse benævntes « Jonskirken», aldrig «Jonsklostret». Benævnelsen
kirke var bleven den almindelige og holdt sig.
I biskop Sigurds tid i 1152 blev Norge en selvstændig
kirkeprovins ved oprettelsen af erkebispedømmet i Nidaros; før hørte
Norge under Lunds erkebispestol.
Harald Gille havde med sin svenske hustru Ingerid sønnen
Inge Krokryg; hans andre børn var uægte ; Sigurd Mund var avlet
med frillen Thora Guthormsdatter og Øistein med en skotsk eller
irsk kvinde ved Navn Beathach. Af disse var Øistein den ældste,
Inge den yngste.
Medens disse tre brødre, Øistein Haraldsson, Sigurd Mund og
Inge Krokryg, var konger, blev Øistein og Sigurd uenige, fordi
Sigurd i 1154, som det heder, havde ladet dræbe en af kong
Øisteins hirdmænd, en vis Harald vikverske, der eiede hus i
Bergen, samt præsten Jon Bjarnessøn, der ligeledes synes at have
hørt til Øisteins hird.
Sommeren 1154 opholdt Sigurd Mund sig en stund i Bergen.
Der aabnedes underhandlinger mellem dem, og de aftalte et
forligsmøde paa Oplandene. Ved dette møde kom et forlig istand, og
det bestemtes, at alle tre brødre skulde mødes i Bergen den
følgende sommer. Det hed, at de to brødre skulde have aftalt
at ville berøve kong Inge hans magt og kun tilstaa ham to eller
tre gaarde med saa meget gods, at han kunde holde 30 mand;
det hed, at Inge Krokryg ikke havde helse til at være konge.
Dette kom kong Inge og Gregorius Dagssøn for øre. De drog til
Bergen og samlede mange folk. Gregorius havde to langskibe
og over 90 huskarle; det heder, at han holdt dem bedre end
andre lendermænd holdt sine huskarle, da han aldrig drak i
nogen skytningsstue uden at lade dem drikke med. Kort efter
kom Sigurd Mund ogsaa nordenfra, men med færre folk, vistnok
uvidende om Inges og Gregors forberedelser. Kong Inge lod
straks blæse til things ude paa Holmen, og her mødte begge
konger og en talrig mængde. Gregorius kom med forgyldt hjelm
paa hovedet, ledsaget af sine huskarle, der ligeledes alle havde
hjelme. Kong Inge omtalte de raad, hans brødre skulde have
lagt op imod ham. Den forsamlede mængde tilsagde ham hjælp.
Sigurd sagde, at hvad kong Inge havde ytret om hans og kong
Øisteins planer, var ugrundet og et opspind af Gregorius. Han
haabede, sagde han, at det ikke skulde vare længe, før de mødtes
saaledes, at han nok skulde faa den forgyldte hjelm til at rulle
i støvet, ialfald skulde de ikke længe leve begge samtidig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
