Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
99
Gregorius mente, at kong Sigurd ikke behøvede at længes efter
strid med ham; han var færdig, naar kongen vilde.
Faa dage efter blev en af Gregorius’s huskarle dræbt paa
Strædet (Øvregaten) af en huskarl i Sigurds tjeneste. Gregorius
vilde da angribe Sigurd, men lod det være efter kong Inges og
mange andres raad. Men samme eller følgende aften, fredagen
den 10de juni 1155, da dronning Ingerid gik fra aftensang, blev
en af kong Inges hirdmænd, Sigurd Skrudhyrna, der havde tjent
mange konger og var særdeles afholdt, dræbt saagodtsom for
hendes fødder af tre af Sigurds hirdmænd, og vistnok efter hans
tilskyndelse. Ingerid kom, høit opbragt, til sin søn kong Inge og
fortalte om drabet; hun sagde, at han altfor længe vilde være
en liden og daarlig konge, hvis han ikke gjorde noget, naar hans
hirdmænd slagtedes som svin, den ene efter den anden. Inge
blev vred, men under samtalen kom Gregorius ind, iført hjelm
og brynje, og bad ham ikke vredes, da det hun sagde var sandt.
Han vilde staa kong Inge bi, dersom han vilde anfalde kong
Sigurd; nede i gaarden havde han over 100 fuldt bevæbnede
mænd og var rede til at angribe fra den kant, hvor det var
farligst. De fleste tilstedeværende fraraadede angrebet og mente,
at kong Sigurd vilde udrede bøder for sin forseelse. Gregorius
sagde da til kongen: «De plukker den ene fra dig efter den
anden; først dræbte de min huskarl, nu din hirdmand; næste
gang kommer raden til mig eller en anden lendermand. Naar
dine venner er dræbte, gaar det ud over dig selv, hvem de
afsætter fra kongedømmet. Han vilde ikke rolig vente, til han
blev slagtet som et naut, og endnu samme nat skulde kong
Sigurd og han snakkes ved. Han var færdig til at gaa lige
derfra mod Sigurd, hans mærke stod allerede ude i gaarden.
Dette virkede. Inge forlangte da sine vaaben. Kong Sigurd sad
og drak i Sigrid Sætas gaard; han væbnede sig, men troede ikke,
at der vilde ske noget alvorligt. Men han blev angreben fra fire
kanter. Kong Inge gik imod gaarden ovenfra Smedeboderne,
hans stedfader, Arne kongsmaag af Staareim, ude fra Sandbru,
Aslak Erlendssøn, den nys hjemkomne korsfarer, fra sin gaard,
og Gregorius, efter løfte, fra Strædet, hvor angrebet var forbundet
med størst fare.
Sigrid Sætas gaard maa have ligget nær Mariakirken, paa
øvre side af Øvregaten. Øvregaten, som dengang kaldtes
Strædet, gaar endnu i samme retning som i middelalderen.
Sandbru førte over myren eller Veisan til Holmen eller Bergen
hus. Efter Fagerskinna laa Sigrid Sætas gaard indenforLille Sandbru.
Almindelig nævnes kun en Sandbru; men det ser ud, som om der
ialfald for en tid har været en mindre længere oppe mod Stølen
eller mere mod nordøst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
