Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
BERGENS BT.
ytrede, at Erling gjerne knnde spare sig denne reise, da han
intet havde paa thinget at bestille. Erling lod mandagen i
gangdagene (10de mai 1165) efter messen blæse til indskibning; han
vilde, hed det, lægge ud fra byen straks efter non. Først
tirsdag morgen var mandskabet samlet og ordnet. De roede ud til
Biskopshavn, en fjerdingsvei nordenfor Bergen. Her sagde han
til sine mænd, at han hørte megen knur iblandt dem, fordi de
skulde ro mod vinden. Han lod da sætte masten op, seilede
nordefter for strygende medbør hele tirsdagen og den paafølgende
onsdag (den 12te), saa at de allerede om natten mellem denne
og torsdagen (Kristi himmelfartsdag) seilede ind om Agdenes.
Han kom uventet op i elven, og trønderne blev straffede og
ydmygede for sine stemplinger, og deres had til ham voksede.
Erling Skakke og Magnus Erlingsson opholdt sig oftest i
Bergen, navnlig om vinteren. I 1170 den 31te august lod biskop
Paal flytte St. Sunnivas levninger fra Selja kloster til den store
Kristkirke; den 7de september opstilledes de i et stort skrin over
høialteret, hvor de siden hvilede til 1531, da kirken blev
nedbrudt. Hid foretoges talrige valfarter og ofringer især vel paa
helgenens og hendes følgesvende, «Seljemændenes» dag den
8de juli.
Denne kultus bidrog til at forøge bispestolens indtægter, men
biskop Paal maatte henimod slutningen af sin embedstid dele
disse indkomster med korsbrødrene.
Et par aar efter flk man, som man troede, se prøve paa
St. Sunnivas undervirkende kraft. Om vinteren 1172—73 blev
nemlig Bergen hjemsøgt af en stor ildebrand. Men ilden, siges
der, standsedes i sin gang, da St. Sunnivas skrin blev baaret
imod den.
Ved denne tid, eller maaske i biskop Sigurds tid, oprettedes
et domkapitel i Bergen, bestaaende af korsbrødre, kanniker, der
holdt til ved kathedralkirken^; de var som et kirkeligt raad for
biskopen, deltog med ham i forvaltningen af kirkegodset; de
besad ret til at vælge ny biskop, naar den gamle var død, og i
ledigheden at bestyre embedet. Kapitlets formand kaldtes i
Bergen archidiaconus, erkedegn. Ved Bergens kathedralkirke var
12 kanniker og 12 altere.
Biskop Paal havde ogsaa faaet en hird af verdslige
tjenestemænd, idet han omtaler sin skutilsvend, sin raadmand og alle
sine huskarle.
Paa Nordnes lod Erling Skakke sin egen hustrus søn med
kong Sigurd Mund, Harald, henrette, vistnok omkring 1171—72.
Kristina, Sigurd Jorsalfarers og dronning Malmfrids datter, havde,
som omtalt, før sit giftermaal med Erling Skakke i 1155, en
uægte søn Harald med Sigurd Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
