Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
107
Harald opfostredes paa Oplandene, men Nikolas paa Giske
tog ham og bragte ham til Erling i Bergen. Han var en meget
vakker gut, og hans halvbroder, kong Magnus, holdt meget af
ham. Det var, fortælles der, Erlings maade, naar nogen af hans
fiender førtes for ham, at han talte lidet, og det ganske
stilfærdig, eller og slet intet til dem, naar han havde isinde at
lade dem dræbe, men overfusede dem derimod med skjeldsord,
naar han vilde skjænke dem livet. Til Harald talte han ikke
mange ord. Dette betød intet godt, og flere anmodede derfor
kong Magnus om at bede om naade for ham. Dertil var
Magnus straks villig, og hans venner understøttede hans bøn. Men
Erling sagde, at han ikke forstod sig paa sligt, og mente, at det
snart vilde være bestilt med hans liv og rige, hvis saadanne
raad fik fremgang; «da,» sagde han, «vilde nok alle have ham
til konge og dig til øksemund» (d. e. til at kysse eller smage
øksen). Og det gik, som man anede. Erling lod Harald føre ud
til Nordnes og halshugge, uden at tage hensyn til slægtskabet
til hans egen kone og hans egen søn; der synes ikke at kunne
lægges Harald andet til last end hans herkomst, thi der tales
ingensteds om, at der var begyndt noget oprør i Haralds navn.
Dette værk, heder det, blev meget dadlet. Det kan ikke have
været stort senere end 1171 eller 1172. Maaske var det af
forbitrelse over denne henrettelse, at fru Kristina forlod landet
og drog til Konstantinopel. Men da det tillige fortælles, at hun
drog af landet i følge med en mand, der hed Grim Rusle, og at
de opholdt sig i Konstantinopel en stund og havde flere børn
sammen, kunde man lige saa gjerne formode, at det alene var
hendes kjærlighed til Grim og hendes letfærdighed, der bragte
hende til at reise bort, uden at sønnens drab havde noget
dermed at bestille. Erling viste hende heller ikke stor ægteskabelig
troskab; han havde fire frillesønner.
Fra vinteren 1172—73 er den første efterretning om en
stor ildebrand i Bergen.
Udtrykket i sagaerne «Bergen brandt», antyder, at ildebranden,
som før berørt, har været betydelig. Man tog, som omtalt, St.
Sunnivas skrin ud af Kristkirken og bar det imod ilden, hvorefter
ilden standsede. Sunnivas skrin laa i Kristkirken paa det
nuværende Bergenhus, og det er baaret herfra og sydefter til byen,
hvoraf der maaske kan sluttes, at det var den søndre del af
den daværende by, som brændte.
Sverres og Magnus Erlingssøns kampe ved Bergen.
Sverre Sigurdssøn havde i 1177 antaget kongenavn som
birkebeinernes høvding, og hans tid var en urolig tid for Bergen.
Da Erling Skakke i 1179 var faldt i slaget paa Kalvskindet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
