Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
119
at det var fienden og begyndte at veksle skud med dem, da de
i tide saa, at det var Erik kongssøns folk ; begge skarer vendte
sig nu i forening mod kongehallen og angreb den ivrig i den
tro, at Magnus var der. Hans mænd værgede sig med vaaben
og ovnstene, og det blev en lang kamp, hvori mange gjæve
mænd faldt; endelig fik Sverre vide, at Magnus ikke var der,
og lod da de fleste faa grid, som bad derom. Erkebiskop
Øistein var for kort tid siden kommet tilbage fra England og laa
med sit skib over paa Stranden ved Jonsbryggen. Ogsaa hans
mænd greb til vaaben for at komme kong Magnus til hjælp og
søgte ind over Jonsvoldene, men birkebeinerne mødte dem og
dræbte 30 af dem, hvoriblandt to af erkebiskopens frænder; de
øvrige blev jaget tilbage. Da Magnus og de, der fulgte ham,
kom op til Nonnesetr, mødte han mange flere af sine krigere
-og spurgte, om de vilde vende tilbage til byen og vove en dyst
med birkebeinerne, der, efter hvad han havde hørt, slet ikke
skulde være mandsterke. De fleste svarede, at derpaa var ikke
at tænke, thi kun faa af dem var bevæbnet; mange havde slet
ingen vaaben og var kun halvt paaklædt, da de netop havde
faaet tid til at fare op af sengen. Kongen havde hverken mærke
«Uer lur. Dette gjorde, at de ansaa sig udygtige til kamp.
De tog veien over Strandefjorden og derfra til Hardanger, flk
her fat paa nogle skuter og færger og satte paa dem afsted
syd-efter mod Agder og Viken, idet de seilede dag og nat. Mange
andre tog den samme vei og kom efter; men de, som ikke slåp
saa tidlig fra byen, tog veien over Aarstad og fjeldet ned til
Osterfjorden og derfra over Voss, Sogn, Valdres og Oplandene
øster til Viken.
Den seier, Sverre nu havde vundet, var fuldkommen og,
som det syntes, med lidet folketab. Hele Magnus’s hær var
splittet, og alle hans skuter var faldt i Sverres hænder, og
blandt det rige bytte, han og hans mænd gjorde i Bergen, var
ogsaa kong Magnus’s krone, scepter og hele kroningsdragt,
foruden mange andre kostbarheder. Erkebiskop Øistein, der nok
var kjed af at ligge i landflygtighed og saa, at Sverre havde
lykken med sig, fandt det raadeligst at indgaa forlig med ham.
Øistein kom endnu denne sommer tilbage til sit erkesæde. Da
Sverre fik høre, at Magnus havde taget veien langs kysten, satte
han efter ham og forfulgte ham lige til Agder, men kunde ikke
naa ham og vendte derfor tilbage til Bergen. Magnus reiste
endnu samme sommer ned til Danmark, hvor kong Knut
aaret forud, 1182, havde efterfulgt sin fader Valdemar. Dette
var anden gang, Magnus rømte landet for kong Sverre.
Sverre foretog i 1184 et tog til Sogn, hvor han straffede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
