Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
BERGENS BY’.
vel. Sverre og hans mænd kom denne gang til Bergen i rette
tid til at frelse byen fra brandskat, og de var saaledes
velkomne.
Jon Kuvlung blev begraven ved Mariakirken.
Danske høvdinger sammen med kong Sverres høvding Viv
af Lauvnes udrustede et korstog, og de kom til Bergen. Da
mandskabet i 1191 var kommet i slagsmaal efter svirelag,
besluttede de danske høvdinger at forlade Bergen og lagde sig ud i
Florevaag, medens Ulv blev i byen for at vente paa kongen. Kort
efter kom imidlertid Sverre, da man mindst ventede det, og
lagde sig med sine skibe ganske nær de danske, skjønt ikke i
samme havn, maaske ved Kleppestø. Allerede natten efter sin
ankomst roede han med to andre i en liden baad sagte hen til de
danske skibe for med egne øine at speide. Han havde her grund
til at være paa sin post, idet de danske herrer, med hvis
udsendinger han havde taget afsked i Oslo, nu laa ved Bergen,
langt ude af sin vei, og dette var kort efter varbelgoprøret.
Sven Thorkilssøn, varbelgernes forrige hjælper, var en af
anførerne; der var grund til at frygte for, at det foregivne korstog
var et skalkeskjul for at reise en ny oprørsflok. Nattevagten paa
de danske skibe, som saa den lille baad snige sig om i mulm
og mørke, gav sig til at skjælde Sverre og hans mænd ud for
tyve, men han svarede blidt og rolig. Flere kom op, og de
kjendte kongen og hilste ham ærbødig til forskrækkelse for
dem, der havde skjældt ham ud. Da han var gjenkjendt, skyndte
han sig tilbage, og dagen efter lagde han ind til Bergen. Kongen
roste korsfarerne for deres gode forsæt og indskjærpede dem
enighed, idet han anførte flere sprog af den hellige skrift. Han
skjænkede dem foræringer og lod dem desuden faa en hel del
levnetsmidler, hvert skib af smør alene 50 løb.
Sverres kampe med oisfejeggerne ved Bergen. Hallkell
Jonssøn, der var gift med Magnus Erlingssøns søster Ragnhild,
reiste sammen med andre høvdinger en oprørsflok, øiskjeggerne,
i 1193. De opstillede som kronprætendent Sigurd, søn af kong
Magnus Erlingsson og Gyrid Aslaksdatter. De fik navn af
øiskjeggerne, det er øboere, fordi de først kom fra Orknøerne.
Øiskjeggerne kom ud paa høsten 1193 til Bergen. Selve
byen tog de straks i besiddelse, men borgen Sverresborg, hvori
der laa en sterk besætning af birkebeiner under befaling af
Sigurd Borgarklett, forsvarede sig tappert mod øiskjeggernes
gjentagne angreb. Disse angreb skede dog mest kun ved skud;
besætningen skjød igjen, og det var da som oftest øiskjeggerne,
der kom tilkort. Saaledes gik hele vinteren hen (1193—94), uden
at det lykkedes dem at indtage borgen. Der fortælles, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
