- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
127

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

127

helligdag i begyndelsen af langefasten, da Olav jarlsmaag hørte
messe i Olavskirken paa Bakkerne, men stod udenfor ved
indgangen med haanden paa dørstolpen, skjød en af birkebeinerne
i borgen efter ham med en laasbue og traf hans haand saa godt,
at brodden stod fast i stolpen. Denne Olavskirke har følgelig
ligget i et pileskuds afstand fra Sverresborg. Øiskjeggerne
benyttede tiden til at underlægge sig samtlige fylker lige til Stad
med alle kongelige skatter og skylder. Derved delte de sin
styrke i de forskjellige sysler; de troede, at det havde ingen
fare, da de ikke ventede kong Sverre før langt ud paa vaaren.
Sverre havde i Trondhjem været forberedt paa et angreb af
øiskjeggerne. Da langefasten kom, besluttede Sverre at
overraske dem. Han seilede afsted med 20 skibe, af hvilke ingen
var større end tyvesesser, men flere mindre ; han skyndte sig, saa
øiskjeggerne ikke flk mindste nys om ham, før han ikke havde
langt til byen. Dette var dagen før palmesøndag, 2den april
1194. Af øiskjeggernes anførere var kun Hallkell Jonssøn og Olav
jarlsmaag tilstede. Sigurd jarlssøn var i Stavanger med 7 skibe
og Øistein Korp, en anden af deres høvdinger, med 3 skibe i
Sogn. Hallkell Jonssøn mente dog, at de havde styrke nok til
at vove et slag med Sverre. De fleste var enige med Hallkell.
Man gik til skibene, viggyrdlede dem (satte op skandseklændning
til værn) og gjorde dem klare til kampen. Sent om aftenen
lagde de ud til Florevaag, hvor de blev liggende om natten.
Samme aften kom Sverre lige i nærheden af byen. Han lod sine
skibe ro ud til Gravdal, men begav sig selv paa en skute ind til
byen, landede ude ved Holmen (vistnok ved Buntelbo) og gik forbi
Kristkirken, hvor han flk høre, at biskop Paal var død samme dag.
Han gik saa op til borgen for at faa en del af besætningen
afgiven til forsterkning. Han blev ikke længe i byen, men roede
ud til sine skibe, som han lod lægge ud til Kvarven ligeoverfor
den fiendtlige flaade, og neppe en fjerdingvei fra den. Sverre
roede i nattens mørke paa en baad over til Florevaag for at
ud-speide fiendernes vagter. Han var heldig nok til at faa hele deres
angrebsplan at høre, just som anførerne raadslog derom. De
vilde begynde angrebet i lysningen næste dag. Hallkell Jonssøn
vilde tenge skibene sammen, thi da vilde folkene kjæmpe mest
uforsagt. De burde begynde med stenkast og derefter tage til
skudvaabnene, og endelig, naar de var opbrugte, begynde
haandgemæng, mente han. Sverre roede tilbage og fortalte sine mænd
om øiskjeggernes plan. Han besluttede at forekomme dem og
angribe dem straks, før de ventede det. For at kjende sine
egne skibe fra fiendens, knyttedes et hvidt lærredsbaand foran
paa stavnen. Da øiskjeggernes skibe var meget høiere, skulde
de holde sine skibe fra hinanden, saalænge flenderne endnu var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free