Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
133
tilskibs. I Bergen lod han ligeledes udskrive ålmenning af
fylkerne søndenfor Stad og ventede paa disse ledingstropper lige
til Margretemesse, 20de juli; der samlede sig da efterhaanden
saa mange til ham, at der, før han forlod Bergen, i alt var
opskrevet 60t)0 til 7000 mand. Med disse folk drog han til Viken
og tilføiede baglerne et nederlag ved Oslo. Vinteren 1197—
1198 var Sverre i Bergen.
I 1198 udrustede Sverre en del skuter og letseilende skibe
og reiste hurtig fra Bergen for at komme uforvarende over
baglerne i Nidaros. Han efterlod en besætning i borgen (Sverresborg),
under Sigurd Borgarklett: ogsaa dronning Margrete blev tilbage under
den kjække Aura-Paals varetægt. Ved efterretningen om, at Sverre
var draget fra Bergen, havde en af baglernes høvdinger, Sigurd
jarlssøn, straks begivet sig derhen fra Viken med en del folk og
skibe; han fandt ved sin ankomst ingen modstand. De tropper,
Sverre havde efterladt i Sverresborg under Sigurd Borgarklett,
synes kun at have været tilstrækkelige til borgens forsvar.
Sigurd tog alle de kongelige skibe og brændte flere, hvoriblandt
et kaldet Sygnabranden. Derpaa beleirede han borgen, hvor
dronning Margrete og en del andre kvinder ogsaa befandt sig,
og hvor Aura-Paal og Sigurd Borgarklett førte befalingen. Sigurd
jarlssøn lod rive ned nogle birkebeinerne tilhørende huse i byen
og tømmeret stable op udenfor borgen fra den side, hvor vinden
blæste, for siden at antænde det og derved sætte ild paa borgen.
Herover blev dronningen og de øvrige kvinder forfærdede; men
Aura-Paal fandt paa det raad at slynge en brændende tønde,
fyldt med næver, spaan og tjære, ned paa tømmerstabelen, før
den var færdig; derved kom den for tidlig i brand, og baglerne
maatte for at slukke ilden rive altsammen fra hinanden. De
begyndte da forfra igjen. Da bad dronningen, at man vilde
overgive borgen for ikke at blive indebrændt. Men de kjække
forsvarere vilde ikke være med paa det. Aura-Paal fandt paa et
simpelt middel, hvorved han blev fri for dronningens og de andre
kvinders klage. Han foreslog dem at gaa ind i et kammer over
porten, tidligere brugt som fængsel, og at vente der, til de blev
fri, hvilket, som han sagde, meget snart vilde ske. De glædede
sig til den snarlige udsigt til befrielse og gik ind i kammeret.
Paal lod da døren lukke og sætte bom for, saa at de var
indestængte; han havde sørget for, at der var levnetsmidler nok.
Endnu en gang lykkedes det forsvarerne, ved et paafund af
fehirden Asgaut at sætte ild paa baglernes baal, før det var
færdigt, og det møisommelig opstablede tømmer brændte ganske
ned for dem. Baglerne opgav da for det første disse forsøg paa
at brænde borgen og begav sig ned i byen. Nu gik Paal ind
til dronningen og spurgte, hvad hun vilde give, om han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
