- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
134

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

BERGENS BY’.

finde paa et raad til at faa baglerne bort. Hun svarede, at hun
gjerne skulde give meget til det. Paal flk laane hendes segl, og
han lod i hendes navn skrive et brev til to præster med de
forunderlige navne Ante og Jordan Skinnpeta. I brevet, anmodedes
de om at faa baglerne til at blive til næste dag i byen, da man
ventede kong Sverre, forat han ganske kunde gjøre det af med
dem; han havde, hed det i brevet, seiret over sine fiender i
Trondhjem, men rigtignok med tabet af Nikolas fra Vestnes,
Salmund Systrung og mange andre brave mænd. Brevet blev
afsendt med en vikversk gut, der var noget kjendt med baglerne,
og som gav sig mine af at ville snige sig hemmelig forbi dem;
de blev straks opmærksom paa ham, greb ham og bragte brevet
til Sigurd jarlssøn. Man anede ikke, at det hele var en list for
at føre dem bag lyset. Da Sigurd læste, at Sverre snart vilde
være der, lod han blæse til bortgang og drog sydover. Først
tog han en stor pengesum fra de to præster, til hvilke brevet var
stilet, da han maatte slutte, at de havde staaet i hemmelig
forbindelse med birkebeinerne. Dagen efter kom virkelig Sverre
tidlig om morgenen. Det var ikke desto mindre et held, at
Sigurd jarlssøn havde ladet sig skræmme bort, thi baglernes
hovedstyrke under Hallvard af Saastad var lige i hælene paa
kongen. Hvis den havde forenet sig med Sigurds tropper, vilde
Sverre være bleven overvældet. Sverre gav sig kun tid til at
gaa op til borgen og befale Sigurd Borgarklett at kræve
folkehjælp af bymændene, da denne hjælp kunde behøves, naar han
næste gang kom til byen. Derpaa gik han atter ombord og
fortsatte seiladsen helt til Siggevaag paa østsiden af Bømmeløen,
hvor han lagde bi. Længere ud paa dagen kom Hallvard med
baglernes flaade til byen; men da Sverre ikke var der, drog
ogsaa de videre for at opsøge ham. Sverre saa deres seil, og
lod sine skibe lægge sig slig, at de ikke kunde sees fra leden.
Baglerne seilede forbi uden at opdage dem, og saa vendte Sverre
tilbage til Bergen.

Sigurd Borgarklett oplyste, at bymændene ikke brød sig om
hans anmodning om folkehjælp. Sverre stevnet da thing i byen, og
da talte kongen paa thinget til Bergens borgere og sagde, at de
fremdeles som før viste sig som haus uvenner. Saaledes havde
de altid været, siden han kom til riget; de havde altid ligget i
aabenbart fiendskab mod ham. Det kunde undskyldes, saalænge
Magnus og Erling levede; men nu, efter deres dod, var det ikke
andet end oprør og ond vilje at hjælpe røvere og vikinger mod
deres retmæssige konge. Hvis de ikke gjorde, hvad han
forlangte, skulde de straffes paa gods og lemmer, og maaske paa
livet.

Finn forræöismaör eller forstander svarede kongen, og hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free