Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
BERGENS BY’.
valg: Først at gaa ind i borgen, som var et ypperligt værn, saa
længe der var proviant, men ogsaa kun saa længe; eller at gaa
op paa fjeldet; da vilde baglerne forfølge og gjøre den skade,
de fandt for godt, og endelig det tredje at angribe dem og lade
od og eg skifte. Alle svarede, at de heller vilde stride end
flygte. Kongen bestemte, at de først skulde gaa ud til borgen,
og saa ned i byen i smaa flokke paa to, tre eller flere, men
samles alle inde ved Olavskirken. De gjorde saa; baglerne var
vante ved at se slige smaahobe af birkebeinerne paa gaten og
gav ikke videre agt paa dem. Da alt mandskabet var samlet
ved Olavskirken, lod kongen sit mærke reise. Han foreskrev, at
enhver skulde styrte frem mod fienden saa haardt som muligt.
Birkebeinerne styrtede frem under lurenes skrald og med
raab. Saa snart de kom baglerne nær, kastede de kesjerne.
Ledingsfolket i baglernes hær tabte straks modet. De mere
stridsvante baglere stillede sig i fylking under anførsel af Sigurd
jarlssøn, men de holdt ikke længe stand, tog flugten, forfulgte
af birkebeinerne, der nedlagde mange af dem og var saa nær
ind paa dem, at de i en eneste samlet masse kom nord over
Jons voldene og videre langs med Jonskirkegaard. Først da de
kom forbi denne, gjorde baglerne nogen modstand, men
birkebeinerne angreb dem med sverdene, og de flygtede atter, og
med endnu større folketab. Birkebeinerne forfulgte dem lige til
skibene. Nogle af dem sprang i vandet, men de fleste kom ombord
paa de skibe, der laa nærmest land. Narve, søn af Hallvard
paa Saastad, styrede et stort skib; det blev overfyldt med folk
og stod fast paa grunden. Da kom birkebeinerne til, og
ryddede det aldeles. De fleste af folkene ombord faldt,
hvoriblandt Narve Hallvardssøn selv; nogle styrtede i vandet.
Kong Sverre var den hele tid til hest og red ved siden af sine
mænd; hans kesje var blodig lige op til skaftet, saa at blodet randt
ham om hænderne. Indenfor Jouskirken vendte en begling sig
mod ham og kastede to kastespyd (kesjer) mod ham paa en
gang. Kongen lod skjoldet glide ned foran hesten, og det ene
spyd traf skjoldet, det andet fløi under hestens bug. Da
beglin-gen saa, at spydene ikke traf kongen, kastede han sverdet imod
ham, men og det kom under hesten. Han kastede sig da ned
og flk taget spydet op, men i det samme traf kongen ham med
sin kesje i akslen; heglingen slog spydet af sig, og det skar sig
ud af saaret. Nu red kongen saa hardt ind paa ham, at han
faldt; kongen holdt hesten an for at faa ham under hestefødderne,
men han slog op med spydskaftet, der han laa, saa det naaede
kongen; hesten blev sky og kastede sig til siden. Da sprang
manden op for at komme til kirkegaarden, men kongen sporede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
