Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
135
han sagde, gik kjendelig ud paa at unddrage sig, hvad kongen
fordrede; men det hjalp ikke, bymændene maatte føie sig efter
kongen og skaffe ham 120 mand, dels bønder, dels kjøbmænd.
Da Sverre havde faaet denne forsterkning, lagde han med 30
skuter fra byen og seilede syd til Salbirne (Selbo eller Sel bjørn,
en liden ø mellem Stolmen og Hofteren). Han havde uden tvil
faaet nys om, at baglerne, efter at have seilet forbi ham, mærkede
sin feiltagelse og nu var paa tilbageveien. Fra Salbirne saa
han dem komme søndenfra ag roede straks mod dem, før de
ventede ham, idet han holdt sig til luvart for at kunne komme
dem nærmere eller fjernere, efter som han ønskede. Det kom
til en uafgjørende skudkamp; thi baglernes skibe var for høie til
at birkebeinerne kunde udrette noget imod dem. De skyndte
sig tilbage til byen, hvor de kom om morgenen og satte skibene
op lige under borgen paa nordsiden. Det vil svare til det
nuværende Skuteviken. Ved middagstid samme dag kom baglerne
til byen og vilde gjøre landgang, men hindredes af birkebeinerne,
som kongen lod leire sig i telte rundt om borgen. Baglerne laa
nogle dage ved Nordnes og drog siden til Sogn for at samle
proviant. Efter en uges forløb kom baglerne tilbage til Bergen
og lagde til ved Nordnes nedenfor Munkeliv kloster; her gik de
i land uden at frygte birkebeinerne, som de nu mente at have
i sin magt. Af og til holdt de smaafegtninger med dem, og de
skjød paa hinanden, uden at det dog kom til nogen alvorlig
kamp. Birkebeinerne beherskede fra borgen af den
egentlige by, hvor de ofte var nede, dels for at besøge sine koner,
dels for at skaffe sig _noget at drikke, og ved slige
leilig-heder skjød de da ofte, dækkede af husvæggene, paa baglerne,
som derfor ikke vovede sig ind til byen. Baglerne derimod
holdt Nordnes besat og stillede sig stundom i fylking paa
Jons-voldene, raabte til birkebeinerne og udæskede dem til kamp;
naar disse da ikke modtog udfordringen, opløste de fylkingen og
holdt allehaande lege, for at vise, hvor lidet de frygtede
birkebeinerne. Baglerne var meget talrige og vel udrustede baade
med klæder og vaaben. Hele sommeren holdt begge hære til
paa hver sin side af Vaagen, under hyppige fegtninger.
Baglernes hær forøgedes baade med biskop Nikolas’s, Reidar
Sendemands og med Sigurd jarlssøns afdelinger; næsten hele deres
styrke laa i Bergen. Derhos skrev de ud leding og folk fra
Søndhordland og Hardanger. Denne merkelige sommer 1198
kaldte man siden Bergenssommeren.
Sverre og birkebeinerne maatte dag efter dag se fienderne
byde dem trods uden at kunne foretage noget mod dem. Engang,
da baglerne holdt sig lystige paa Jonsvoldene, holdt Sverre
hus-thing i bakkerne ovenfor Nikolaikirken og sagde, at der var tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
