Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
BERGENS BY’.
kirkealmenning); thi ilden standsede her, heder det, da den
hellige rode (krucifikset) blev baaren imod den fra St. Columbæ
kirke. Sunnivas skrin blev baaret ud fra domkirken til Sandbru
og sat ned der. At ilden ikke gik længer paa den kant,
betragtedes som et jertegn. Imidlertid laa baglerne med sine
skuter ude paa Vaagen og skjød paa dem, der forsøgte at slukke.
Biskop Nikolas selv var den hele tid ombord paa den ene af
dem ; det var ham, som foreskrev, hvor man skulde sætte ild paa,
og hvor man siden skulde skyde for at hindre slukningen. Dette
gjorde ham meget forhadt. Mange borgere havde, i forventning
om den forestaaende ødelæggelse, allerede før flyttet alt sit gods,
eller saa meget de kunde, bort fra byen, dels ud paa landet,
dels til borgen, men ikke faa mistede dog alt, hvad de eiede,
saa at mangen en, der før havde fuldt op af alt, gik derfra som
en fattig mand. Dette kunde bergensmændene heller aldrig
glemme Nikolas, men de viste sig fra den tid af som baglernes
fiender. Af kirkerne brændte Mariakirken og fem andre. De fem
kirker, som brændte foruden Mariakirken, maa være de, der laa i
strøget mellem Columbæ kirke og Sandbru, altsaa Katharinæ,
Laurentii, Petri og Nikolai-kirken; samt desuden Korskirken
ved Vaagsbotn.
Den ødelæggelse, ildebranden medførte, har rimeligvis
bidraget til, at der nu oftere føltes mangel og hungersnød i borgen.
Skjønt det var forbundet med større fare end før, maatte
besætningen gjøre streiftog for at skaffe sig det fornødne. Saaledes
drog Sverre natten før Mariemesse øvre (7de september 1198) ud
med 120 mand for at dække inddrivningen af nogle store
kvægflokke, som hans tidligere udsendte mænd havde samlet paa et af
dem betegnet sted. Da baglerne hørte, at Sverre var borte, gik de
iland et stykke fra byen og bag om fjeldet, ganske ubemærkede
af birkebeinerne, indtil de kom ned ved Olavskirke paa Bakkene.
Da skyndte birkebeinerne sig imod dem, idet de kun efterlod en
ubetydelig styrke af 30 mand nede ved Holmen for at passe paa,
at ingen fiendtlig skute lagde til land der. Uden at stille sig i
fylking gjorde de flokkevis et angreb paa baglerne, som derimod
havde fylket. De fik ogsaa baglernes ene fløi til at vige, men
den anden sluttede efter, saa at birkebeinerne blev omringede.
Da varede det ikke længe, før de maatte søge sin frelse ved at slaa
sig igjennem og flygte til borgen. I denne kamp faldt mange af
birkebeinernes ypperste mænd, nemlig befalingsmanden selv,
Sigurd Borgarklett, Bengeir lange, Finn færøiske, Thord Lokk,
Bitry-Kaare, Einar Bjarnessøn, Eindride Peine, Philip jarls
mærkesmand; han var saa tapper, at han haardt saaret og uden
nogen udsigt til at slippe bort, plantede mærket i jorden, greb
sverdet med begge hænder, og hug til begge sider, indtil han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
