Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
BERGENS BY’.
modentlig Gøvik ved Gravdal, andre endnu længere syd; de blev
forfulgte af birkebeinerne, der dræbte mange af dem. Sverre
landede selv i Gygesvik, men var dog ikke saa heldig at faa
Reidar og Inge fat; han maatte lade sig nøie med fartøierne
og vendte med dem tilbage til byen. Baglernes høvdinger
undslap over fjeldene, samlede efterhaanden sine spredte skarer
og drog til Viken, hvor bønderne fremdeles tog vel imod dem,
og sluttede sig til dem.
Sverres død paa Sverresborg. Da Sverre 1201 og 1202
beleirede Slotsbjerget ved Tønsberg, begyndte han at skrante.
Efterat Slotsbjerget havde overgivet sig sidst i januar eller først
i februar 1202, forlod han Tønsberg og seilede i korte dagsreiser
til Bergen. Da holdt han allerede sengen og havde om dagen
for det meste sit leie i løftingen. Ved hans side laa hans
modstander Reidar, for hvem han havde ladet rede seng paa
høisædes-kisten. Han havde nemlig stor fornøielse af at tale med den
forstandige, vidt bereiste mand, og lod ham i alle dele nyde
samme pleie som sig selv. De ankom til Bergen lidt før fasten,
som dette aar 1202 begyndte den 27de februar, og kongen lod
sig straks bringe op til borgen, Sverresborg, hvor der blev beredt leie
for ham i hallen. Under hans ikke lange sygeleie var der som
oftest kun faa folk hos ham.
Den 6te marts lod han hente præster nede i byen for at faa
den sidste olje. Da lod han ogsaa oplæse og forsegle et brev,
som han havde ladet skrive til sin søn Haakon i Trondhjem
om, hvorledes der skulde forholdes med rigets styrelse; han
erklærede tillige for alle de tilstedeværende, forat de siden kunde
vidne om det, at han ikke var sig bevidst at have mere end én
søn ilive, nemlig Haakon, saa at enhver, der senere maatte
udgive sig for hans søn, kun var at anse for en bedrager og
urostifter. «Jeg vil,» sagde han, «før jeg bliver oljet, lade mig
løfte op i mit høisæde og der afvente enten bod eller bane.
Nikolas Arnessøn vil da. naar jeg dør her i mit høisæde,
omringet af mine venner, faa høre noget langt andet, "end han har
ventet; han har sagt, at jeg burde være hugget i stykker for
hund og ravn; men Gud være lovet, som i saa mange farer har
bevaret mig for mine uvenners vaaben.» Derpaa, skjønt neppe
samme dag, fik han den sidste olje. Da han mærkede, at det
led paa det sidste med ham, foreskrev han, at man efter hans
død skulde lade hans aasyn være frit, forat baade venner og
fiender kunde se, om der vel paa hans legeme viste sig nogen
virkning af hans fienders forbandelser. «Jeg har,» sagde han,
«havt mere møie, ufred og fare af kongedømmet end velvære,
og saavidt jeg kan dømme, er mange kun af avind blevne mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
