- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
150

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

BERGENS BY’.

Øivind præstmaags hustru Gyrid Jonsdatter, Thorstein Heimnes’s
hustru Gudrid og flere fornemme damer, ialt 40; ligeledes var
kongesønnen Haakon og Skule kongsbroder der. Der var proviant
nok paa borgen, men baglerne vidste, at der var mangel paa
drikkevarer, og haabede ved tørst at bringe besætningen til
overgivelse. Derfor holdt de borgen strengt indesluttet og søgte især
at afskjære al forbindelse mellem den og byen. Da en lang tid
var gaaet hen, og mangelen paa drikke begyndte at blive følelig,
ytrede birkebeinerne lyst til at kapitulere, men søgte at vælte
ansvaret fra sig, om overgivelsen senere skulde befindes forhastet.
De raadspurgte erkebiskop Tliore, der var kommet til byen, og
henstillede til hans afgjørelse, om de endnu skulde holde borgen
saa længe de kunde, eller overlevere den paa de vilkaar, baglerne
maatte opstille. Det er sandsynligt, at kvinderne var ivrige for
at paaskynde overgivelsen, skjønt der hvilede mistanke paa den
storpralende Sverting, at han hemmelig skulde holde med
baglerne. Erkebiskopen svarede fornuftigvis, at hvis det var dem
mulig, burde de holde borgen, men hvis det i længden ei lod
sig gjøre, var det bedst at overgive sig i tide, thi da vilde de
kunne faa bedre betingelser. De anmodede ham om at komme paa
borgen for selv at se, hvor meget proviant der var, og bedømme,
om de endnu vilde kunne holde sig. Han gjorde saa, uden at
der tales om, at baglerne lagde ham nogen hindring i veien, og
han saa, som det heder, at provianten temmelig snart vilde
slippe op. Man skulde næsten formode, at en betydelig del
var bleven ryddet til side, saa at han antog forraadet for meget
mindre end det virkelig var. De besluttede at overgive sig,
og han paatog sig at underhandle med baglerne om taalelige
vilkaar. Han henvendte sig i byen til baglernes overanfører,
formodentlig Nikolas af Lister. Han begyndte listig saaledes: «Denne
borg har staaet her i lang tid, mangen mand til men, og denne
by til stor skade, saa at det er manges ønske, at den var
ødelagt. Om I end faar indtaget den, kan I blot en kort tid holde
den, og jeg tror ikke 1 har stor lyst til at slaas med
birkebeinerne her i byen mere nu end før. Hvis I vil opfylde min
bøn, som er den, at birkebeinerne faar drage frit ud med livet
og saa meget gods som enhver eier, da skal jeg skaffe jer borgen
overgiven.» En del af baglerne fandt dette forslag noksaa godt;
andre mente derimod, at de da vilde gaa glip af sit visse bytte.
Erkebiskopen sagde, at der var drikke nok, indtil der kom regn,
og kost nok for to aar; det gjaldt at benytte sig af tiden, inden
Haakon jarl kom søndenfra. Der blev ved hans medvirkning
sluttet en overenskomst om, at overgivelsen skulde finde sted
under forbehold af kong Filips samtykke, thi han ventedes nu
hver dag til byen; imidlertid stilledes der gjensidig gidsler til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free