Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
151
sikkerhed. Kong Filip havde med de øvrige fra Tønsberg
for-jagne bagler taget veien gjennem Oplandene og Valdres til Sogn,
hvor han hørte, at hans flaade var kommen til Bergen, og han
reiste derfor derhen. Erkebiskopen meddelte, hvad der var
forhandlet, og han gav straks samtykke, og dagen derefter, en
tirsdag, fandt overgivelsen sted. Baglerne stillede sig op i to rader,
en paa hver side af porten, kong Filip selv nærmest ved denne.
Birkebeinerne gik ud, hver med sit gods. Filip bød selv jomfru
Kristina, kongedatteren, sin arm, og førte hende ud af porten;
efter hende gik fru Kristina, jarlens hustru, derpaa fru Sigrid og
de øvrige fornemme damer. Saavel besætningen som damerne
begav sig alle hen paa Kristkirkegaarden ; siden tog erkebiskopen
damerne saavel som kongesønnen Haakon til sig og beholdt dem
hos sig, saa længe baglerne var i byen. Baglerne kunde ikke
se de uddragende birkebeinere gaa dem forbi uden med ærgrelse.
De paastod, at de store byrder indeholdt ei alene eget gods, men
ogsaa guid og sølv og andre kostbarheder, der tilhørte kong Inge,
Haakon jarl og andre birkebeinere; de begyndte at knurre mod
kong Filip, som den der ved eftergivenhed skilte dem fra deres
sikre bytte: var ikke han kommen, sagde de, havde de nok taget
borgen alligevel. Kong Filip opfordrede paa Kristkirkegaarden
de forsamlede birkebeinere til at aflægge ed paa, at ingen havde
medtaget mere end der tilhørte ham selv. Eden blev aflagt, dog
fritog han damerne for at aflægge den, saa det tør nok hænde,
at baglernes misfornøielse ikke var helt ugrundet. Filips
eftergivenhed tør skyldes godmodighed og ridderlighed hos ham, eller
og at han allerede havde i sinde at slutte forlig og beile til
jomfru Kristina; begge dele synes rimelige. Overbefalingsmanden
Sverting gik i baglernes tjeneste og svor kong Filip troskabsed;
han havde været mistænkt for at have staaet i ledtog med dem;
han havde vidst længe forud, at baglerne vilde komme, og han
havde havt rundelig tid til at samle tilstrækkelig proviant af
mad og drikke; flere paastod endog, at øllet paa borgen
hemmelig var blevet udtappet og spildt. Baglerne ransagede borgen
og fandt levnetsmidler nok, men lidet penge og andet gods.
Blandt enkelte kostbare, kong Inge tilhørende sager var en
stol, som kong Sverre havde ladet gjøre. Kong Filip forærede
den til erkebiskopen, som lod den siden bringe til Nidaros, hvor
den længe var at se i Kristkirken. 1207 satte baglerne ild paa.
borgen og brændte, hvad der kunde brænde. Ogsaa den af kong
Øistein opførte kongsgaard med tilhørende Apostelkirke gik op i
luer, dog neppe med baglernes vilje, men fordi gnister fra den
brændende borg naaede hen til disse træbygninger. Det viste
sig, at baglerne ikke havde ransaget borgen til gavns, thi der
randt smeltet smør i strømme ud af borgvæggen. Fredag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
