- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
155

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

155

Medens kong Haakon og Skule jarl var i Bergen, havde
jarlen det travelt med raadslagninger med sine mænd, Gregorius
Jonssøn og Paal Flida, søn af Nikolaus Kuvung fra Giske. Jarlen
sendte breve til alle kanter, ja endog til Sverige; ligeledes
sendte han mænd øster til kong Filip Simonssøn for at stifte
venskab og forbund med ham. Kun faa af disse breve blev vist
kongen, og de fleste var uvidende om deres indhold.

Skule drev imidlertid sin mistænkelige færd for vidt. Han
lod skrive et brev til Jon jarl paa Orknøerne og sætte kongens
segl for, uden at kongen selv vidste om, hvad der stod i brevet.
Han sendte det med en af gjæsterne ved navn Jostein Thamb.
Men da skibet, paa hvilket denne skulde drage over, var kommet
til Herdlevær, kom de øvrige skibsfæller under veir med, at
Jostein havde et saadant brev hos sig. De sendte bud ind til
byen og anmeldte sagen for Dagfinn Bonde og præsten Ivar Bodde.
Kongen sendte bud til Herdlevær, hvor skibet laa, for at hente
brevet tilbage. Men jarlen fik nys herom og sendte nu over
hals og hoved folk afsted for at faa brevet fat, inden hine kom.
Det lykkedes jarlens mænd at faa brevet tilbage, og jarlen
spillede nu den uskyldig mistænkte. Han klagede over Ivar Bodde,
Dagfinn og kongens øvrige raadgivere, at de søgte at sætte splid
mellem kongen og jarlen. Gregorius Jonssøn, jarlens frænde,
talte med megen heftighed mod Ivar Bodde.

En hel del af jarlens frænder og venner sprang op og sagde,
at de skulde rive præsten istykker. Kongens venner maatte
stille sig foran ham for at beskytte ham. Omsider lykkedes det
at berolige gemytterne, saa at der blev tilstrækkelig stilhed, og
Ivar kunde komme tilorde. Han ytrede, at den unge konge
endnu var et barn og trængte til gode raadgivere; thi folk sad
ham altfor nær, som gjerne gad fjerne fra ham alle
hans tro og hulde venner for siden at ordne hans anliggender
efter eget tykke. Hans brøde bestod i, at han bad kongen se paa
et brev, der i hans navn og under hans indsegl sendtes til et
andet land. Men han vilde heller forlade kongens gaard, end at
det skulde hede, at han forspildte enigheden mellem kongen og
jarlen. Dette møde endte med, at Ivar Bodde, en af kongens
troeste mænd, forlod hans tjeneste. Først efterat Haakon var
blevet myndig, fandtes han blandt kongens fornemste raadgivere.

Til thingdagen indtraf lendermændene, hirdstjorerne og de
øvrige indkaldte mænd af Gulathingslagen. Før thinget havde
kongen og jarlen med sine raadgivere paa begge sider en
sammenkomst. Kongens raadgivere vilde, at jarlen skulde sverge
kongen troskab efter gammel sædvane. Jarlen erklærede, at det
først skulde være afgjort, hvad han skulde have. Den første
fordring lød paa ikke ringere end halvelen af hele riget, saavel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free