- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
156

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

HEROENS BY.

det egentlige Norge som skatlandene. Kongens raadgivere bød
tredjedelen af Norge, men intet af skatlandene; Gregorius
Jonssøn og Paal Flida mente, at det mindste, hvormed jarlen kunde
lade sig nøie, var tredjedelen af det egentlige Norge og af
skatlandene; flk han ikke dette, vilde han begive sig bort med hele sin
styrke og søge hen til dem, der nok lod ham faa, hvad han
ønskede. Kongens raadgivere indsaa, at det vilde blive ham en
farlig sag, hvis Skule jarl og Filip Simonssøn forenede sig imod
ham. De maatte derfor give kongen det raad at gaa ind paa,
at Skule jarl skulde have en tredjedel af Norge og skatlandene.
Dette er saa at forstaa, at jarlen fik rettighed til at oppebære
tredjedelen af de kongelige indtægter og til at indsætte egne sysselmænd.

Dagen efter blev der blæst til thing paa Kristkirkegaarden
straks nordenfor kirken. St. Sunnivas skrin og mange andre
helligdomme blev bragt derned. Da thinget var sat, stod Sigurd
af Onarheim op og hilste i en tale kongen og jarlen paa alle
gulathingsmændenes vegne. Derpaa talte Dagfinn Bonde og sagde
blandt aodet, at skjønt man i Trondhjem havde laast St. Olavs
skrin inde, da Haakon hyldedes paa Ørething, var dette dog ikke
skeet med bøndernes raad eller vilje. «Men vi gulathingsmænd,»
saaledes sluttede han sin tale, «skal nu gladeligen vise kong
Haakon al den hæder, der staar i vor magt, baade lærde og ulærde.»
Nu stod bonden Steingrim Stryll op, en vis og veltalende mand,
og gav Haakon kongenavn under store bifaldsraab. Hvis ikke
denne Steingrims tilnavn i sagaen skreves stryllr, skulde man
kunne antage, at navnet egentlig var Strlll, d. e. en stril, beboer
af Hordalands kystegne.

Kongen aflagde den sædvanlige ed paa at ville overholde
lov og landsens ret. Jarlen, som kongens formynder, ordnede
hans som sin egen edsformular paa den for ham selv
fordelagtigste maade. Kongen lovede i sin ed at ville holde den
overenskomst, han havde sluttet med jarlen, og jarlen svor, at
han skulde overholde lov og ret mod landets folk og være
kong Haakon huld og tro, saalænge som denne holdt den
mellem dem sluttede overenskomst.

Imidlertid døde Filip Simonssøn 1217 paa Løvøerne ved
Horten, og kong Haakon og Skule jarl drog saa til Viken.

Kongen og jarlen tilbragte vinteren 1217—18 i Bergen,
hvor de udnævnte to nye leudermænd, Jon Staal af Hvaal i
Sogn og Ivar Nev fra Haalogaland. Da tegnede ajt sig noksaa
venskabeligt mellem kongen og jarlen. Men da de om vaaren
reiste til Trondhjem og om sommeren 1218 kom til Bergen, var
der rivninger mellem dem.

I Bergen skulde holdes et rigsmøde, og det saa misligt ud
med enigheden. Birkebeinerne delte sig i flokke, af hvilke nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free