Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
BERGENS BY’.
ken jernbyrden skulde foregaa, sagde han til Dagfinn Bonde, at
han vilde lære ham en kunst. Han kjendte et slags græs, som
havde den egenskab, at naar man gned det paa kongemoderens
haand, vilde hun uden skade kunne bære jernet. Dette græs
voksede «paa hver anden mands hustag i Bergen». Dagfinn
bad ham pakke sig bort med sit vaas og sagde til Inga, at hvis
Sigar tilbød noget lægemiddel, maatte hun vogte sig for ham,
da der var falskhed med i spillet. Modpartiets plan var at
overtale Inga til at bruge et middel, hvad der vilde have gjort
den hele akt ugyldig, naar Sigar røbede det. Planen gik
saaledes overstyr.
Næste dag bar Inga jern byrden, medens kongen, jarlen,
erkebiskopen og alle de øvrige biskoper og høvdinger var tilstede. Den
dag, da haanden skulde løses, hed det, at nogle af jarlens mænd
gik med skjulte vaaben. Kongen bød derfor Jon Staal, Guthorm
Gunnessøn, Vegard Veradal og Baard Brimstein at lade sine folk,
saavel som gjæsterne, holde vagt ved Kristkirken, medens
haanden blev løst. Til den bestemte tid kom kongen, erkebiskopen,
jarlerne, biskoperne og de andre høvdinger til kirken. Da
kongemoderens haand blev løst, heder det, at alle, som saa hendes
haand, sagde, at den nu var meget fagrere, end da hun tog
under jernet; det sandede baade venner og uvenner. Skule og
hans parti havde nu iugen indsigelser mod kongens arveret til
tronen, og der blev sluttet forlig mellem ham og jarlen.
Søndagen efter holdtes almindelig thing paa Kristkirkegaarden, hvor
erkebiskopen bekjendtgjorde udfaldet af kongemoderens skirsel.
Derpaa bekjendtgjorde han det fornyede forlig mellem kongen og
jarlen.
Vinteren 1220—21 overvintrede kong Haakon og Skule jarl
i Bergen, og forholdet mellem dem synes i denne tid at have
været venskabeligt.
Ved kongens indtrædelse i myndighedsalderen maatte hans
forhold til Skule jarl nøiere bestemmes, og forsaavidt jarlen
troede sig berettiget til kronen eller til herredømmet over en del
af riget, var der endnu tid til at fremkomme med en saadan
fordring. Et almindeligt rigsmøde blev udskrevet til Olavsvaka,
29de juli 1223 i Bergen; den, der troede at have nogen fordring
paa riget, skulde der fremsætte sin fordring. Skule kunde med
noget skin af rimelighed sige, at spørgsmaalet om, hvilken
arveret der skulde have fortrinnet, hans efter kong Inge Baardssøn
eller kong Haakons efter sin fader, endnu ikke fuldkommen var
bragt paa det rene. Skule jarl var Inge Baardssøns halvbroder,
da deres fader var den i slaget ved Florevaag i 1194 faldne
Baard Guthormssøn, men Inges moder var Cecilia, Sverres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
