Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FOKTII).
157
fulgte kongen, andre jarlen. Lendermændene tog og parti, nogle
med kongen, andre med jarlen. Kongens tilhængere ansaa det
for nødvendig uafladelig at passe paa ham; foruden det
sædvanlige hirdfølge eller vagt maatte 12 bevæbnede mænd være
om ham baade dag og nat, og høvdingerne Andres Skjaldarband
og Vegard Veradal tog endog nattekvarter med alt sit mandskab
i Kongsgaarden. Borgerkrig holdt paa at udbryde paa grund af
jarlens ærgjerrighed og uberettigede fordringer.
Ud paa sommeren kom til Bergen erkebiskop Guthorm og
alle biskoperne, Nikolas af Oslo, Henrik af Stavanger, Ivar af Hamar
og Bjarne af Orknø til byen, saavelsom en hel del andre geistlige
og de øvrige indkaldte mænd, saaledes Jon jarl af Orknø og de
ypperste bønder. Biskoperne havde idelig samtaler med jarlen,
men aldrig med kongen. Biskop Haavard af Bergen og mester
Bjarne fra Trondhjem kom som sendebud fra erkebiskopen og
jarlen og anmodede om, at kong Haakons moder Inga ved
jernbyrd skulde modbevise deres tale, der ytrede tvil om kong
Haakons herkomst. De tilstedeværende raadgivere ytrede
forskjellige meninger om forslaget, til det blev afgjort, at kongen
skulde indfinde sig i Kristkirkens skrudhus for at tale med
erkebiskopen og jarlen om dette. Da de kom derhen, var ei alene
erkebiskopen og jarlen, men ogsaa lydbiskoperne tilstede. Da
forslaget her blev bragt paa bane, tog den heftige Dagfinn Bonde
først ordet og sagde, at han troede, at det næsten var ligesaa
godt ikke at bære andet slags jern end det kolde staal mod
kongens uvenner. Med en sindighed, man ikke skulde have
ventet hos en fjortenaarig yngling, søgte kong Haakon at
formilde indtrykket af disse ord. Kongen ytrede, at naar han ikke
optog denne anmodning som nogen fornærmelse, var det, fordi
han selv ønskede, at jernbyrden maatte have fremgang. Dertil
kom, at mangen en kunde finde paa at sige, at han unddrog sig
derfor, fordi han selv havde nogen tvil om, hvorvidt kong
Haakon Sverressøn var hans fader.
Det blev da afgjort, at Haakons moder fru Inga skulde
underkaste sig jernbyrd, og hun gik straks til Kristkirken for at
begynde den foreskrevne faste. Tilligemed hende fastede Sigurd
kongsfrænde, Dagfinn Bonde, Andres Skjaldarband og flere andre,
baade læge og lærde, og der sattes en vagt af 12 mand udenfor
kirken nat og dag for at passe paa, at ingen uvedkommende
skulde komme ind og forstyrre den hellige akt. I disse
dage var Skule jarl usædvanlig blid mod kongen, og ingen kunde
skjønne, hvad det kunde betyde. Snart fik man dog en auelse
om, hvad han havde fore. I hans tjeneste var en udlænding
fra Brabant ved navn Sigar, der og gav sig mine af at være
meget venligsindet mod kongen. Dagen før den dag, paa hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
