Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
161
ledes, at kong Haakon var ret arving til Norges rige, men ingen
af de andre.
Lagmanden Aamunde Remba i Ryfylke, mod hvem Jon Staal
og Ambjørn Jonssøn havde fremført hin beskyldning, nævnte, at
han havde Skule jarl at takke for mange vakre gaver, men
aldrig havde han drukket sig saaledes fra vid og sands, at han
havde givet retfærdigheden en god dag. Han vidste, at kong
Haakon var retmæssig arving efter sin fader, men han havde ofte
sagt, at Skule jarl var lovlig arving efter sin broder kong Inge.
Han henvendte sig til nogle af biskoperne og lendermændene og
opfordrede dem til at vedstaa den tale, de havde ført ganske
aabenbart, naar de sad sammen hos jarlen, da de opmuntrede
ham til at gjøre fordring paa kronen. Han vilde bede Gud
om, at hver den, der har søgt at stifte mere ondt i denne sag
end Aamunde Remba, nu maatte have et horn i hovedet
istedetfor en biskops-mitra. Mitra er det latinsk-kirkelige navn paa de
kløftede biskopshuer, der i vore sagaer oftere sammenlignes med horn.
ßistein Roessen ytrede, at mange af dem havde sagt til jarlen,
hvad nu flere gik fra, men at han aldrig havde sagt, at kong
Haakon ikke skulde være berettiget til Norges krone.
Thord Thordssøn Skolle, lagmand i Ranafylke, turde just
ikke paastaa at være saa særdeles kyndig i loven, fordi han
kaldtes lagmand; han havde oftere skiftet ret mellem kotkarle,
men forstod sig lidet paa kongers anliggender og troede aldrig,
det skulde blive hans lod at dømme mellem dem. Disse
ytringer af Thord, som tidligere af Gunnar Grjonbak, om mangel paa
indsigter er kun talemaader for beskedenheds skyld. Hans
forfædre havde lært ham, at Norges mænd skulde følge en konges
søn, saa længe en saadan var til. De to lagmænd fra
Oplandene, Sakse paa Haug og Thore lagmand udtalte sig i samme
retning som de andre lagmænd. Erkebiskopen sluttede
forhandlingerne med den kjendelse, at af alle nulevende var kong Haakon
alene lovlig arveberettiget til Norge efter sin fader og sine
forfædre. Den aftale, som tidligere har været truffet mellem kongen
og jarlen, skulde fremdeles blive staaende som mest betryggende for
freden. Erkebiskopen Guthorm, Chinnar Grjonbak og derpaa Dagfinn
opfordrede kongen og jarlen til forlig og enighed. Erkebiskopens
kjendelse havde for stort medhold til, at det for øieblikket kunde
nytte Skule jarl at sætte sig op derimod. Det ældre forlig med
jarlen lød paa, at denne skulde have en tredjedel af landet i
form af en tredjedel af de kongelige indtægter.
Nu blev der foretaget en deling i rum, saaledes at grændsen
for jarlens del efter erkebiskopens forslag blev den samme som
mellem Nidaros og Bergens bispedømme, eller jarlen fik
foruden Frostathingslagen ogsaa Søndmør. Hertil erklærede kongen
11 — Bergens hy I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
