Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FOBTID.
165
did. Da han nærmede sig Bergen, lagde han sig ude i Kongshavn
ved Alvøen istedetfor at løbe ind til byen. Han sagde, at han
ikke vilde lægge ind til byen, før han havde faaet forsikring om,
at den del af landet, han havde faaet, efter hans død skulde
tilfalde hans søn Peter. Kongen svarede, at aldrig andet afkom
af jarlen skulde arve Norge, end den som nedstammede fra hans
datter Margrete. Erkebiskopen mæglede med held imellem dem,
Jarlen lagde ind til byen, og der blev holdt flere møder. Endelig
blev et nyt forlig oprettet med en ny deling af landet. Jarlen
flk en tredjedel af alle sysler i hele landet, istedetfor at han
tidligere havde havt en særskilt tredjedel af riget, først Viken
med Oplandene, siden Frostathingslagen med Søndmør. Dette
medførte den mislighed, at kongen og jarlen i hver syssel maatte
holde hver sine særskilte sysselmænd, mellem hvilke der opstod
rivninger, idet enhver arbeidede i sin herres interesser. Hele
høsten og den følgende vinter tilbragte de i Bergen og forligtes
noksaa godt. Om vaaren 1237 reiste de paa en gang til
Trondhjem.
Skule jarl ophøiedes 1237 til hertug, en titel som ingen
mand før havde baaret i Norge.
Sommeren 1237 havde Skule og kongen tilbragt i Bergen,
hvor tyskerne begyndte at optræde anmassende, som senere
omtalt under afsnittet om handel.
Hertug Skule kom efter aftale til kongen i Bergen ud paa
sommeren 1238. Skjønt de tilbragte hele sommeren og høsten
sammen, var forstaaelsen langt fra god. Rimeligvis har vel ogsaa Snorre
Sturlassøn, som ikke var venligsindet mod kongen, bidraget til
at sætte hertugen op mod ham. Da hertugen endelig ved
Mortensmessetider forlod Bergen, medtog han hemmelig to mænd,
Sigurd Kerra og Roald, der for drab eller andre misgjerninger
var blevne fredløse.
Kongen, som vinteren 1238—39 var i Bergen, gjorde ud
paa vinteren 1239 endnu et forsøg paa at faa enighed
gjen-oprettet, idet han lod hertugen, som var i Trondhjem, anmode
om at samles med ham i Bergen til sommeren 1239. Kongen
reiste saa til Tønsberg. Om sommeren seilede hertugen med
hele sin styrke til Bergen og lagde sig i Florevaag. Her flk han
høre, at kongen var belavet paa at møde ham, og kunde ventes
fra Viken med alle sine lendermænd og ikke mindre end 40
skibe. Paa en saadan overmagt havde hertugen ikke gjort
regning. Han besluttede at drage hjem til Trondhjem igjen, hvilket
straks skede. Kort efter ankom kongen til Bergen.
Hertug Skule tog kongenavn paa Ørething 6te november 1239,
medens kong Haakon var i Bergen. En kongelig hirdmand, Grim
Keikan, ilede afsted for at underrette kongen og kom til Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
