Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
BERGENS BY’.
nat til 15de november og gik op til kongsgaarden for at faa
kongen i tale. Da kunde der omtrent være en tredjedel af natten
tilbage. Kongen stod straks op og gik ud til ham i maalstuen.
Grim meddelte, at hans svigerfader hertug Skule har ladet sig
give kongenavn og opsagt freden. Kongen vilde ikke rigtig tro
det. Grim sagde, at da han red ud over Gaularaasen, var
hertugen endnu paa thinget, «og siden holdt jeg mig skjult oppe
i skogen, indtil jeg flk fuldkommen vished». Hertugen havde
sendt tropper til alle kanter; mod kongen havde han sendt
14 skuter.
Kongen maatte underrette dronningen om hendes faders
forræderi. Det heder, at han gik straks til hendes værelser og
bad, at man vilde lukke op for ham. Man gjorde det, og kongen
gik ind; der brændte lys, og nogle af hendes tjenere og terner laa
der og sov. Han gik lige hen til sengen; dronningen stod der
i silkeserk, kastede en rød snørekaabe over sig og hilsede kongen,
som venlig hilsede igjen, hvorefter hun tog en silkepude og bad
ham sætte sig, men han afslog det. Hun spurgte ham da, om
han havde hørt noget nyt, «Der er ikke stort nyt,» sagde han,
«kun at der nu er to konger i Norge paa én gang.» «Kun en
er den rette konge,» svarede hun, «det er I, og Gud saavel som
den hellige kong Olav lade det altid blive saaledes.» Da
fortalte kongen, at hendes fader havde ladet sig give kongenavn
paa Ørething. «Det er vel bedre end som saa,» var hendes
svar; «tro det dog for Guds skyld ikke, saa længe I endnu ikke
har fuldkommen vished.» Flere ord kunde hun ikke faa frem
for graad. Kongen bad hende være ved godt mod og sagde, at
han ikke skulde lade hende undgjælde for hendes faders
handlinger. Straks efter gik kongen; han lod læse messe for sig, saa
snart det var dag, og kaldte derpaa sine raadgivere til sig,
saavelsom Grim, der nu maatte gjentage sin beretning. Man
besluttede da at opskjære hærør og opbyde fuld ålmenning af
skibrederne saavel søndenfor som nordenfor Bergen, samt tillige
at indkalde nærmeste lendermænd, Gaut Jonssøn, Gunnar
kongs-frænde, Nikolas Paalssøn, Brynjulv Jonssøn og Isak i Bø.
Længere ud paa dagen lod kongen byens folk sammenkalde til thing
paa Kristkirkegaarden og meddelte her den sørgelige nyhed.
Morgenen efter holdt han vaabenthing, mønstrede sine krigsfolk
og bestemte nøiagtig, hvilken plads enhver skulde indtage.
Kjøb-mændene skulde ligge væbnede hver i sin skytningsstue, og
kongsmændene i Kongsgaarden. Ligeledes lod han sine største
skibe, «Hugroen», «Olavssuden», «Fitjabranden», «Guldbringen»
og «Rygjabranden» sætte ud. Med den første havde man det
uheld, at underdelen ved fremskydningen gik løs; man maatte
derfor sætte den op igjen og i god ro udbedre skaden. De øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
