Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
BERGENS BY’.
Bjørn, og at lade den unge kong Haakon hylde for Gulathinget.
Brevene var fra hertugen til paven, keiseren og mange andre
høvdinger udenlands, «og de var skrevne med saa megen
underfundighed, at man neppe skulde tro, at en saadan høvding kunde
nedlade sig til i den grad at blande sandt og falskt sammen».
Nogle af dem var af den natur, at abbeden gjerne kunde have
fortjent døden for dem, men kongen skjænkede ham dog livet
og tog ham siden med sig østover.
Skjærtorsdag (12te april 1240) lod han blæse til things paa
Kristkirkegaarden, hvor der blev givet Haakon unge kongenavn,
og hvor lendermændene og bønder fra Gulathingslagen, Orknøerne
og Hjaltland svor troskabsed. Langfredag lagde han ud til
Flore-vaag, hvor han overnattede. Skjønt han endnu kun havde 10
skibe, fortsatte han dog færden.
Kongen kom hurtig til Oslo, hvor han vandt seier over
hertug Skule. Denne flygtede til Trondhjem, hvor han faldt ved
Elgesetr kloster 24de mai 1240. Hermed var omsider de lange
borgerkrige afsluttede.
En vis Stephan Thomasmaag sendtes med brev til kongen,
som var i Bergen, om det forefaldne. Det anføres, at kongen
ved modtagelsen af brevet sad netop i samme værelse og paa
samme sæde, som da Grim Keikan vinteren forud havde bragt
ham budskabet om hertugens opstand. Da kongen havde læst
brevet, forkyndte han selv for hele hirden, hvad han havde
erfaret. Alle hørte det med megen bevægelse. Dronningen tog
sig sin faders død under saadanne omstændigheder meget nær.
Sommeren og den følgende vinter 1240—41 tilbragte kongen rolig
i Bergen, og begav sig vaaren efter øst til Viken.
Bergen fra Haakon Haakonssøns kroning til hans død.
Skjønt kong Haakon hyppig reiste om i landet, var Bergen hans
egentlige hovedresidens. Han forskjønnede byen med bygninger.
Han søgte at indrette sit eget herberge vakkert og bekvemt.
Bergen kan derfor fra denne tid af indtil aarhundredets slutning
kaldes Norges verdslige hovedstad. Naar kongen forlod Bergen
for længere tid, var det som oftest for at drage til Viken i
anledning af politiske begivenheder i nabolandene. Han havde da
sædvanligvis sit tilhold paa Slotsbjerget i Tønsberg eller i Oslo.
Til Nidaros kom han sjelden.
Haakon ønskede at blive kronet og aabnede i den anledning
underhandlinger med pave Innocens IV, der udstedte et brev, der
fritog ham ganske for manglerne ved hans uægte fødsel og gav
tilladelse til hans kroning. Paven udnævnte kardinal Viljam af
Sabina til legat med det hverv at krone Haakon.
I 1247 kom kardinal Viljam til Bergen fra England; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
