- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
167

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

167

derimod kom flot, .udrustedes paa det bedste, og blev lagt langs
med bryggerne indover til byen. Dag efter dag indtraf nu ogsaa
lendermændene og sysselmændene med store skarer af de
op-budne bønder. Vosserne kom der f. eks. med ikke færre end
7 skibe. Mange raadede kongen til at holde sig stille midt paa
vinteren, og dette raad blev fulgt, saa bekosteligt det end var
at sidde hele julen over med al den mængde folk. Til bestridelse
af den sædvanlige julebeværtning og sold til de haandgangne
mænd blev der forgjæves sendt bud efter landskyld og leding til
Viken, hvor der formedelst krigsurolighederne intet var at faa.
Nytaarsdagen saa han sig nødt til at lade sine sølvkar og
sølvdiske hugge istykker, for dermed at betale hirdmændene.

Under den uro, som nu fyldte sindene, gjorde det et sterkt
indtryk, dåder i slutningen af januar og hele februar 1240 viste sig hver
stjerneklar aften en stor komet paa den vestlige himmel. Kongen
selv var en af de første, som blev den var, just som han kom
ud om aftenen den niende dag efter julen, d. e. 16de januar
1240. Han lod straks sin læge mester Vilhelm kalde ud og viste
ham den. Vilhelm udbrød straks: «Gud være os naadig, dette
er et mærkeligt syn! Denne stjerne heder Cometa, og den sees
forud for anseede høvdingers fald eller før store slag.» Denne
gang i det mindste gik spaadommen i opfyldelse.

Stjernen beskrives i sagaen som underlig, meget større og
frygteligere end de andre, og der var ligesom et skaft ved den.

Ved kyndelsmesse samlede kongen krigsfolket for at drage
afsted til Trondhjem. Han havde 40 store og vel udrustede
skibe.

Ombord paa kongens skib var hans 7-aarige søn Haakon,
der efter den ældste søn Olavs død var den nærmeste arving til
tronen. Dronningen og den yngre søn Magnus blev tilbage, og
han lod dem for sikkerheds skyld tage sit ophold i borgen med
40 hirdmænd og meget andet krigsfolk under Gudleik Stallares
befaling. Hertugen var imidlertid draget til Oplandene, da kong
Haakon kom til Trondhjem, og Haakon drog saa tilbage til
Bergen.

Ved Hegrenes lod han blæse til husthing oppe paa land.
Hæren var utaalmodig over den langvarige krigstjeneste; især
ledingsfolket knurrede, og mange forlangte hjemlov. Kongen
sagde, at han havde mærket denne misfornøielse; men andre
havde udstaaet langt større besværligheder og møie for en konge,
end de, især da ikke en eneste af dem endnu havde faaet saa
meget som en skramme.

I Bergen blev han modtaget med procession, og alle glædede
sig over hans ankomst. Hans ophold her varede kun i 4 dage.
Hensigten med besøget var at undersøge breve, fundne hos abbed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free