Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
175
holdelse, saa meget mere som det ogsaa var dominikanernes
begravelsesplads, der paa den oven nævnte vis vanhelligedes.
Ved kardinalens afreise stillede kongen en tyvesesse, to
skuter og en fragtbyrding til hans disposition under Gunnar
kongsfrændes befaling. Kongen gav kardinalen og alle hans
mænd store gaver, ligesom ogsaa erkebiskopen, lydbiskoperne,
lendermændene og de ypperste af de øvrige, der havde deltaget
i mødet, rigelig betænktes. Hvis man skal tro paa Sturla
Thords-søns ord i hans kvad om kongen, vankede der guldarmringe og
smykker i mængde, medens kongen «sad paa gavestolen,
uskaan-som mod guidet, og enhver flk, hvad hans hjerte kunde forlange >.
Det er isandhed en gaade, hvorledes kongen kan have samlet
skatte, der satte ham istand til at bestride alle disse umaadelige
udgifter, især da der ikke tales det mindste om overordentlige
paalæg eller forøvrigt findes spor til, at der paa nogen skarpere
maade end sædvanlig blev indsamlet penge. Kongen ledsagede
kardinalen med alle sine skibe ud til Florevaag, hvor de sagde
hinanden det endelige farvel. Kardinalen agtede sig nu efter
bestemmelsen til Sverige.
I Haakon Haakonssøns saga berettes om den store brand den
4de juli 1248, da den største del af byen og Sverresborg brændte.
Den udbrød natten til den 4de juli, uvist hvorledes, midt i byen
(det vil sige den daværende by paa østsiden af Vaagen) i en
gaard, kaldet Straumen. Da der i lang tid forud havde været
tørt veir, greb den og om sig. Der blev straks blæst alarm
over hele byen. Kongen klædte sig paa i hast og lod hele
hirden saavel som alle byens borgere blæse ud til at møde frem
bevæbnede, ligesom til strid. Sin hird anvendte han der, hvor
det især kunde behøves, og forordnede selv, hvor enhver skulde
staa. Han søgte først at faa standset ilden indenfor (d. e.
söndenfor) Peterskirken, men det var umuligt; han begav sig da
med hirden og bymændene til den lidt nordenfor beliggende
Mariakirke, men ogsaa den, saavel taget som begge taarnene,
kom i brand. Da flk ilden en saadan magt, at brande slyngedes
op i borgen, «i hele fem pileskuds afstand, ret som en
ildsprudende drage, med et langt slæb efter sig», siger den
middelalderske skribent Matthæus af Paris, der selv var øienvidne dertil.
Brandene naaede op i borgen, som ligeledes begyndte at
brænde. Kongen skyndte sig did med en hel del folk, men forgjæves,
og mange folk omkom her i luerne. Kongen begav sig nu til
Sandbru, hvor han fandt en stor mængde samlet, for at hindre
ilden fra at udbrede sig til Holmen og Kongsgaarden; han satte
ved sin nærværelse og sit eksempel nyt liv i deres bestræbelser,
viste sig djerv og modig, uden dumdristighed, og fik ved
forstand og koldblodighed udrettet, hvad han vilde. Han roede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
