Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
BERGENS BY’.
vaag, Kirkwall. Hans lig blev foreløbig bragt til
Magnuskirken der.
Haakon havde i sin sidste sygdom forordnet, at hans lig
skulde føres over til Norge for at begraves i Kristkirken ved
siden af hans fader, farfader og øvrige frænder. Dette holdt
man sig og efterrettelig.
Da vinteren var over, blev hans kiste paa kongeskibet
Kristsuden ført til Bergen. Det ankom til Laksevaag udenfor
Bergen den 20de marts. Dagen efter, St. Benedicti messe, roede
kong Magnus, ledsaget af biskop Peter i Bergen, ud til skibet,
der nu blev ført ind til Bergen og lagt ved Kongsgaarden.
Derpaa blev liget bragt op i sommerhallen, og morgenen efter (den
22de) baaret ud til Kristkirken, ledsaget af kong Magnus, begge
dronningerne, begge biskoperne og den øvrige geistlighed, hele
hirden og byens folk. Liget blev jordet i Kristkirkens kor og
kong Magnus holdt en smuk tale, hvori han med mange og
vakre ord takkede de tilstedeværende for deres opmærksomhed.
Magnus Lagabøter og lians i Bergen givne love.
Magnus Lagabøter (1263—1280) tilbragte de fleste aar af sin
regjering i Bergen, der nu i ordets egentlige forstand kunde kaldes
residensstad og kongens verdslige hovedstad. Bergens
beliggenhed var dengang paa en maade den mest centrale; derfra kunde
man med lethed komme til Trondhjem eller til Viken, hvorhen
kongen nu og da gjorde reiser, men hvor han ikke tilbragte
mange vintre. I den tid, da underhandlinger stod paa med
Skotland, var det bekvemmere for Magnus at opholde sig paa
vestkanten af Norge, ligesaa med forhandlingerne med
islændin-gerne om tillempningen af deres lovgivning efter norsk mønster.
Til Bergen kom Hallvard Guldsko og Thorvard Thorarinssøn
sommeren 1264 med den efterretning, at ogsaa Østfjordene nu
havde underkastet sig ham, og at Island fuldstændig adlød
Norges konge.
Magnus flk navn af Lagabøter paa grund af sin virksomhed
som lovgiver. Norge var fra gammel tid delt i 4 lagdømmer:
Frostathingslag, Gulathingslag, Eidsivathingslag og Borgarthingslag,
hvilke havde særegne love, der efterhaanden var blevne forbedrede,
dels ved overenskomst mellem bønderne inden lagdømmet, dels
ved kongelige retterbøder.
Det vides ikke, hvem fler hjalp kong Magnus med
udarbei-delsen af lovene; der er gjættet paa Thore biskopssøn og Audun
Hugleikssøn, siden det siges, at den første var vel forfaren i
den kanoniske, den anden i den fædrelandske ret; de tilkaldtes
i aaret 1273 af kongen som kyndige mænd ved afgjørelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
