Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
181
et vigtigt spørgsmaal vedkommende Island. Lagmændene har
vel og været tagne med paa raad.
I 1271 kunde kongen sammenkalde et almindeligt rigsmøde
i Bergen for allerede foreløbig at faa mange vigtige og
indgribende artikler vedtagne. For at faa en tronfølgelov istand og
opnaa overenskomst mellem kronen og kirken berammede kongen
et rigsmøde i Bergen til sommeren 1273. Her indfandt sig
erkebiskop Jon Raude og de øvrige biskoper, lendermændene,
lagmændene og sysselmændene samt de fleste haandgangne
mænd. Først blev arvefølgen bestemt. Kong Magnus og
dronning Ingeborg havde tre sønner. Olav, der allerede var død i
1267, Erik og Haakon. Den ældste af de to gjenlevende, Erik,
skulde have tronen efter faderens død, medens den yngre skulde
erholde den nærmeste værdighed efter ham med tilsvarende rang.
Paa et hirdstevne lod kong Magnus saa sin søn Erik give
kongenavn og hans broder hertugnavn.
Paa rigsmødet i Bergen i 1273 vedtoges den tronfølgelov,
som er optaget i Magnus Lagabøters love. Der skulde kun være én
konge. I første klasse staar kongens ægtefødte sønner efter
alderen. Hvis ægtefødte sønner manglede i kongefamilien, kunde
den afdøde konges uægte søn arve, hvis kongen havde vedgaaet,
at han var fader, og moderens udsagn bestyrkede sandheden
af dette.
Den nye landslov vedtoges i 1273 paa Gulathing og 24de
juni 1274 paa Frostathing.
I Norge havde den kirkelige lovgivning været en del af den
verdslige. Folk og konge var i kirkens verdslige anliggender den
eneste lovgivende magt; biskoperne havde kun en raadgivende
stemme. I kong Sverres og hans eftermænds tid fandtes der to
sæt love, de ældre, som bar Hellig-Olavs navn og paa hvilke
birkebeinerne beraabte sig, og de nyere, som skyldtes Magnus
Erlingsson, og ved hvilke geistligheden holdt fast.
Korsbrødrene havde i 1267 valgt Jon Raude til erkebiskop,
og i aaret 1268 tiltraadte han sit embede. Jon Raude var en
stiv og myndig prælat, der ønskede geistlighedens rettigheder
udvidede.
De sager, som vedkom kirken, var hidtil behandlet af de
kongelige sysselmænd efter landets verdslige love, uden hensyn
til den kanoniske ret og de kirkelige friheder. Jon Raude gav
sig vinteren 1272—73 ifærd med at forfatte en ny kristenret.
Han knyttede underhandlinger med kong Magnus.
Der sluttedes en overenskomst, hvorefter geistligheden
vistnok fraskrev sig ret til at vælge konge, men den skulde have
store rettigheder, nemlig egne dommere og skattefrihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
