Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
183
Disse var de egentlige byer eller særegne kommuner med egen
jurisdiktion. Stavanger, Konghelle, Marstrand, Skien ansaaes
kun som handelspladse, som med hensyn til jurisdiktion hørte
til landet. Bergen og de tre andre nævnte byer havde egen
gjaldker eller byfoged, tildels egen lagmand og raadmænd.
I den nye bylov bestemtes for byerne et aarligt lagthing,
som i Bergen skulde holdes i Maria gildeskaale straks efter julen.
I loven bestemtes alt, hvad der hørte til byens ordentlige
bebyggelse, sikkerhed mod ildsvaade, vagthold og politi m. m.
Saavidt man af de enkelte artikler kan dømme, maa der have
hersket god orden. Ingen fik herefter lov til at opføre nye huse
uden saaledes som lagmanden, gjaldkeren og raadmændeue fandt
det passende med hensyn til gaarde, veiter og brygger; der
sattes strenge straffe for uforsigtighed med ild, og badstuer,
bager-ovne og smedjer skulde være udenfor byen. Dog nøiedes man
endnu med meget smale gater. For Bergen gjentoges en
bestemmelse, der allerede var fastsat i kong Haakons tid, om stedet,
paa hvilket de forskjellige haandværkere og smaahandlere skulde
have sine udsalgsboder. Byen var vel forsynet med alle slags
haandværkere, og der har været drevet en livlig detaljhandel;
thi den hele hovedgate, eller Øvregaten, lige fra Vaagsbotn til
Sandbru var paa begge sider besat med udsalgsboder. Der gaves
strénge forbud mod udsalg fra skibe, der kom til byen, da alle
varer først skulde bringes i hus, og enten udsælges der eller paa
Torvet i større partier, eller fra boder i mindre. Undtagelser
herfra gjøres kun med, hvad der kjøbes til kongens gaard.
Bergens bylov blev vedtaget 22de januar 1276.
Af indledningsordene i byloven sees, at den i det væsentlige
kun er en omarbeidelse af Bergens bylov.
Magnus Lagabøters bylov viser, at der var et fuldt
organiseret borgersamfund med gjaldker, raadmænd, lagmænd,
thing-stevner og forsamlinger. Men landet var under Magnus
Lagabøter og hans sønner styret med kongemagten som det centrale.
Der fandtes ingen ståt i staten saaledes som i Mellemeuropas
lande. Derfor blev ogsaa borgernes selvstyre lidet udviklet
hos os.
Kong Magnus lod opføre kirker og oprettede andre geistlige
eller halvgeistlige stiftelser. Han lod fuldføre Allehelgenskirken
i Vaagsbotn i Bergen, hvilken hans fader havde ladet paabegynde,
og oprettede det dermed forbundne hospital. Allerede kong
Haakon havde sandsynligvis bestemt, at der skulde sættes et
hospital i forbindelse med denne Allehelgenskirke, og at det
rimeligvis var i den hensigt, at han hertil skjænkede 120
maa-nedmaters bol; men han flk ikke mere end paabegyndt kirken.
Magnus fuldførte denne og oprettede hospitalet. Derimod havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
