Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
BERGENS BY’.
Kongen afstod for sig og efterfølgere al ret til at afgjøre
sager, der vedkom kirken.
Erkebiskopen og biskoperne skulde have ret til at beskikke
præster til de af kongerne stiftede kapeller ligesom til alle andre
kirker og kapeller, hver i sit bispedømme uden at indhente
kongens eller andre lægmænds samtykke.
I biskopers og abbeders valg skulde kongedømmet ikke
blande sig.
Kongen skulde ikke forandre landets vedtagne og skrevne
love og deri fastsatte pengebøder til kirkens eller geistlighedens
skade.
Erkebiskoperne skulde som hidtil have ret til at kjøbe falke
og have myntret o. s. v.
Denne overenskomst af 1273 skulde have pavelig
bekræftelse, og paa et koncilium i Lyon 1274, hvor Jon Raude samt
biskop Anders i Oslo og biskop Askatin var tilstede, bekræftede
paven overenskomsten, men tilføiede betingelser, som kong
Magnus ikke kunde gaa ind paa.
Imidlertid blev paa et høvdingmøde i Tønsberg i 1277
vedtaget en overenskomst, kaldet kompositionen eller sættargerden,
hvilken næsten er enslydende med den i Bergen vedtagne
overenskomst. Mod at erkjende arveretten flk kirken i stor
udstrækning frihed for ledingspligt og ledingsskat og ret til frit kjøb og
salg; erkebiskopen flk ret til at slaa mynt. Tienden skulde
erlægges efter de kanoniske bestemmelser, og kirken flk domsret i
alle sager, der gjaldt kirkens mænd, gods og tiende, testamenter
og løfter til den, kaldsretten til kirker. Biskoperne skulde
ansætte præsterne ved de kapeller, kongerne havde grundet, som
ved andre kirker.
Men dette forlig blev allerede under formynderregjeringen
for Erik Magnussøn brudt.
Magnus Lagabøter udfærdigede i 1276 Bergens bylov.
Tidligere var der bestemmelser for kjøbstæder og markedspladse i
de saakaldte bjarkøretter. Der trængtes en revision af b3rloven,
som af landsloven. Fremgangsmaaden synes at have været den,
at man først gav en fuldstændig lovbog for Bergens by og siden gjorde
de nødvendige forandringer for de andre byer. De bergenske
lovbøger er fuldstændigere end de for de andre byer. Der gives
enkelte haandskrifter, hvis tekst er bestemt til at gjælde som
almindelig bylov, men hvor der dog findes et og andet, som
passer for Bergen, saa man ser, at uddraget har været gjort fra
et Bergens-eksemplar. Dette forklares deraf, at Bergen var
kongens egentlige residens, og at Bergen nu var Norges vigtigste
by, hvor handelen var mest udviklet.
De byer, som nævnes, er Bergen, Nidaros, Oslo og Tønsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
