Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
BERGENS BY’.
var samtiden uenig; stormændene med konge og biskop i spidsen
erklærede hende for en bedragerske, hvilket var rigtigt, men
den almindelige mand troede hende uskyldig henrettet og gjorde
hende til helgen. I to gamle folkeviser, som er gjenfundne paa
Færøerne i det 19de aarh. ansees hun for uskyldig.
For det gesandtskab, som høsten 1290 førte kongedatteren
Margrete Eriksdatter, «pigen fra Norge», til hendes tiltænkte
rige, Skotland, stod biskop Narve i Bergen og baronen Thore
Haakonssøn i spidsen. Margrete døde paa Orknøerne «mellem
biskop Narves hænder», og hendes lig blev af gesandterne ført
tilbage til Bergen. Kong Erik undersøgte selv kisten, og efter at
have forvisset sig om, at liget var hans datter, lod han hende
begrave i Bergens Kristkirke ved siden af hendes moder. Aaret
efter kong Eriks død kom i 1300 til Norge fra Lübeck en
kvinde, der udgav sig for kongedatteren Margrete. Hun sagde,
at hun var solgt af fru Ingeborg Erlingsdatter, Thore
Haakons-søns hustru. Den falske Margrete blev sat i fængsel i
Kongsgaarden og hendes sag undersøgt. Det blev oplyst, at den
tyske kvinde var født tyve aar før kong Eriks bryllup i 1281
med hendes angivne moder, hun var altsaa født omkring 1261, at hun
ved sin ankomst til Norge var «graahaaret og hvid i hovedet»,
medens den afdøde kongedatter Margrete var født i 1283 og
saaledes i 1301 vilde have været 18 aar gammel. Den falske
Margrete var gift med en tysker. Hun dømtes i «landraadesag»
for landsforræderi, hvilket af biskop Audun forklares med, at
«hun kaldte sig at være kong Eriks barn og lovlige arving».
Hun blev brændt paa Nordnes i 1301. Der gjordes den forskjel
mellem hende og hendes medskyldige mand, at hendes mand blev
halshugget, medens hun blev brændt.
At et tysk fruentimmer af sig selv skulde finde paa at
udgive sig for den for ti aar siden afdøde Margrete og træde frem i
Norge med denne paastand, synes lidet rimeligt; der maa have været
dem, der overtalte hende og lærte hende, hvad hun skulde
fortælle for at gjøre sin paastand sandsynlig. Men hvem dette
var, vides ikke. Det heder, at da hun førtes ud af
Kongsgaar-dens port til retterstedet, skal hun have sagt: «Jeg erindrer
grant, da jeg som barn blev ført ud af denne selvsamme port
for at drage til Skotland; da var der ved Apostelkirken en
islandsk præst ved navn Havlide hos min fader kong Erik, og da
kierkerne ophørte med at synge, istemte sira Havlide hymnen
«Veni creator», der netop blev sunget tilende, som man bar mig
ombord paa skibet.» Præsten Havlide Steinssøn sagde senere, at
det var ganske rigtigt, og dette udsagn af ham har vistnok, da
det blev bekjendt i Norge, bidraget til at styrke den tro hos
mængden, at hun var den rette Margrete og uskyldig brændt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
