Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
195
Uforstandige mennesker tog den ulykkelige kvindes parti og
mente, at hun virkelig havde været den, hun udgav sig for at
være. Man saa i den brændte kvinde et offer for skjændig
uretfærdighed, og man begyndte at anse hende for helgen.
Nordnes var Bergens offentlige rettersted. Der er vel kvindens aske,
som naturligvis ikke maatte komme i indviet jord, blevet
begravet. Snart hørte man om jertegn fra Nordnes; der foregik
farter af pilgrimme did, man fastede og gjorde bønner til den
foregivne St. Margrete. Dette synes at have gaaet for sig i
længere tid. Margrete vedblev længe at gjælde for en helgen.
Troen paa den falske Margretes hellighed udbredte sig
allerede i Haakon Magnussøns tid og maa have vundet sterkere
tilslutning i kong Haakons senere aar. Allerede nogle maaneder
efter hans død blev der holdt et almindeligt møde i Bergen af
«de bedste mænd, som var i Bergen, baade lærde og læge,
secu-lære geistlige og munke», rimeligvis sammenkaldt af biskop
Awd-finn; det gjaldt at modarbeide lysten til at dyrke den brændte
kvinde med offer, pilgrimsfærd til Nordnes, faste og bønnehold.
Efter forsamlingens opfordring udstedte biskopen den Iste februar
1320 et almindeligt forbud mod at dyrke hende. Han oplyste
om hendes virkelige historie og henviste til St. Michael som
den, hvem al dyrkelse paa Nordnes tilkom som Munkelivs og
Nordnes’s helgen. Denne proklamation blev i løbet af vaaren
oplæst i alle Bergens kirker. Ved oplæsningen i Apostelkirken
den 2den marts 1320 overfaldt korsbroderen Botolv Haakonssøn
oplæseren og vilde hindre biskopens befaling, som senere
omtalt.
Efterretninger fra 16de aarh.s 2den halvdel, Bergens
rimkrønike, Absalon Pederssøns Norges beskrivelse og den saakaldte
«Bergens fundats» omtaler, at der paa Nordnes blev bygget et
trækapel til St. Margretes ære, og man ser af «Bergens fundats»,
at stedet, hvor hun blev brændt, endnu dengang kaldtes «hos
San te Maritte».
Gustav Storm bemærker, at efterretningen om kapellet tør dogvære
tvilsom, og ialfald maa dette snart være nedrevet; det nævnes
hverken i biskopens brev eller overhovedet i nogen
middelalderlig kilde. Men St. Margretes kirke nævnes dog efter Bendixen i
et testamente fra 1372 og i en tysk fortegnelse af 1378. Videre
nævnes en kirke paa Nordnes i 3 testamenter, mellem 1397 og
1447 og derefter «St. Margarete up Nordnes» ligeledes 3 gange,
sidste gang 1515, saa at der har været en slig kirke, er sikkert.
Troen paa hendes hellighed har vistnok været udbredt.
Skaaney kirke paa Island (i Borgarfjord) besad 1391 et billede
af «Margrete af Nordnes».
En vise digtedes om hende og var paa manges læber; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
