Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
BERGENS BY’.
omstændighederne lærd mand. Arne tog sig med iver af
kirketugten i sit stift og hævdede, at præsterne skulde være ugifte.
Loven om, at præster ikke skulde gifte sig, havde det været
meget vanskeligt at gjennemføre i Norge; man paaberaabte sig,
at kardinal Nikolaus i 1152 havde tilladt præster at gifte sig.
Men erkebiskop Sigurd havde 1237 udvirket strenge forbud mod
saadanne ægteskaber fra paven, og i 1259 havde paven udstedt
en ny og streng forordning mod alt frilleliv blandt geistligheden
i Norge. Præsters ægteskab gjaldt paa Arnes tid for ulovlig.
De kvinder, med hvem de levede sammen, maatte kun gjælde
som husholdersker (focariæ). Saadanne forbindelser blev vistnok
i stor udstrækning taalt og overseet af Norges biskoper.
De i begyndelsen ivrige tiggermunke var paa sine reiser i
landet ofte henviste til at søge gjæstfrihed i præstehusene og
undrede sig ved at træffe kvinder og børn paa præstegaardene.
Først franciskanerne (1257) og senere ogsaa dominikanerne (1259)
havde paa ansøgning faaet udtrykkelig tilladelse af paven til at
være gjæster hos saadanne præster, der var bansatte for
frillelevnet, uden at de selv derved skulde falde i bann.
Ved et præstemøde i Bergen 1307 udstedte Arne et forbud
mod geistliges frilleliv. Paa en visitats i Nordfjord mærkede
han, at det ingenlunde overalt havde frugtet. Fra Gjemmestad i
Gloppen udstedte han truende skrivelser; i to breve nævnes syv
præster, som inden femten dage havde at skille sig ved sine
kvinder, der ikke alle ligefrem kaldes konkubiner, men stundom
med det mildere navn husholdersker (focariæ).
Ved det følgende aars præstemøde 1308 gjentoges
formaningerne til det hele bispedømmes geistlighed. I oktober 1309 kom
biskopen paa visitats til Kinservik og opdagede, at der var flere
præster, som fremdeles var ulydige. Bernhard, præst i
Ullensvang, blev da suspenderet; han var nærværende ved nævnte
præstemøde, men havde fremdeles beholdt sin husholderske. Da
Bernhard faldt tilfode, gjenindsattes hau dog i embedet.
Samtidig flk præsterne i Kinservik, Ulvik og Odda befaling til at
skille sig fra «mistænkte kvinder».
I denne tid var den religiøse interesse hos geistligheden
ikke stor. Kirken søgte at udvide "sine verdslige rettigheder
og besiddelser. Pavemagten var gaaet i spidsen, og den lavere
geistlighed fulgte efter. Geistligheden blev derhos mere og mere
splidagtig indbyrdes. Biskoper stredes med erkebiskoper,
domkapitler med biskoper, sekulargeistlighed med munkeordener og
den ene munkeorden med den anden. Arne var overalt fremme,
hvor det gjaldt hans og Domkirkens rettigheder, ikke alene hvor
han havde ret, men ogsaa hvor han neppe nok havde skin
af ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
