- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
199

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

199

Haakon V flk af pave Clemens myndighed til at ansætte
geistlighededen ved de saakaldte kongelige kapeller, uden at
biskoperne havde noget dermed at gjøre. Derved flk han den
geistlige bistand, han behøvede, uden at ty til biskoperne, og
inden geistligheden selv skaffede han sig tilhængere, som kunde
holde erkebiskopens og biskopernes myndiged stangen.

Kapeller havde de tidligere konger stiftet fra tid til anden,
og allerede pave Innocens IV havde 1247 meddelt kong
Haakon Haakonssøn kaldsret, saaledes at vistnok vedkommende
biskop indsatte præsterne, men det paalagdes ham at ansætte de
af kongen valgte personer.

Det fornemste af de kongelige kapeller, Apostelkirken i
Bergen, havde allerede kong Magnus i 1271 indrettet til kirke
med kannikker og provst i spidsen.

Der var ialt 14 kapeller, og deraf var foruden Apostelkirken
5 i Bergen med Bergens stift, nemlig: Hellig Kors’s kirke med
hospital paa Fane ved Bergen, St. Katharina kirke med hospital
og Allehelgens kirke, ligeledes med hospital, begge i Bergen, alle
tre stiftede under kong Haakon Haakonssøn; St. Ludvigs kapel
paa l’yssisøy (Tyssøen) i Sund herred, ikke langt fra Bergen,
oprettet af kong Haakon og helliget den i 1297 kanoniserede kong
Ludvig IX; endelig St. Nikolaus’s kapel paa øen HerSla (Herlø)
udenfor Bergen.

Det gjaldt at faa disse kapeller med tilhørende geistlige
under en fælles overbestyrelse, uafhængig af biskoperne, men
derimod afhængig af kongen.

Den daværende pave Clemens V boede dengang i Poitiers,
hvor han var helt afhængig af den franske konge Filip, med
hvem Haakon V stod paa en god fod. Den 5te februar 1308
udstedte paven fra Poitiers to breve, hvori han bevilgede kongen,
at den mand, som maatte være forstander for Apostelkirken i
Bergen, tillige under titel af magister capellarum skulde være
formand for alle de øvrige kapeller, som et for et opregnedes.
Magister capellarum skulde i sin egen kirke Apostelkirken have
ret til at bruge den biskoppelige stav, mitra og ring samt uddele
den biskoppelige velsignelse i kongens nærvær, og naar ingen
biskop var tilstede.

Især Bergens biskop maatte føie sig lidet tilfreds med
denne pavelige tilladelse; thi i hans nærhed kom den delvis med
biskoppelig myndighed udrustede provst til at bo, og foruden
Apostelkirken laa 2 af kapellerne, Katharinakirken og Allehelgens
kirke, i Bergen, og desuden laa som nævnt 3 andre kapeller i
Bergens stift.

Arne deltog i det almindelige kirkemøde, som Clemens V
lod afholde i Wien 1311—12. Den norske kirke var her re-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free