Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
BERGENS BY’.
Da denne skrivelse kom til Norge, lod biskoperne den straks
offentliggjøre. Men paalægget maa formodentlig have mødt
saadan uvilje og modstand fra den ringere geistlighed, at biskoperne
ikke for det første kunde udrette noget og maatte overveie sagen
paa bispemødet 1345 i Bergen, hvor erkebiskopen selv og biskop
Thorstein af Bergen og flere var tilstede.
Man blev enige om at stille sagen i bero og at raadspørge
det apostoliske sæde selv om de umulige og tvilsomme punkter.
Der maa være blevet sendt en eller flere betroede mænd ned til
Avignon paa hele den norske geistligheds vegne for at forhandle
om denne sag.
Det erfares ikke, at den norske geistligheds forestillinger
udvirkede nogen lettelse. Meget mere blev byrderne forøgede; thi
ved skrivelse af 12te december 1345 til alle erkebiskoper, navnlig
ogsaa til Nordens, blev tiden af tre aar, i hvilken tienden skulde
svares og korset prædikes, endnu udvidet til to aar mere.
Pengene blev inddrevne med strenghed og indbragte et temmelig
betydeligt beløb.
Biskop Haakons eftermand Thorstein døde i den store
mandedød i 1349.
Den store mandedød. Denne forfærdelige pest, som er
kaldt den store manndaude, den sorte død, er anseet for den
største landeplage, som nogensinde har overgaaet vort land. Dens
herjinger strakte sig over store dele af Asien og Europa; de veie,
pesten fulgte, er for en stor del kjendt, og det første sted, som
hjemsøgtes i Norge, var Bergen.
Pesten kaldtes hos os manndauden eller store
mann-dauden, i Frankrige la mort bleue, den blaa eller sorte død.
I Sverige kaldtes den digerdøden, i Danmark som i Tyskland
den sorte død.
Pesten kom fra Kina, gjennem Indien og Persien til
Forasien. I 1346 rasede den i den mongolhær, som beleirede
genueserbyen Kaffa paa Krim (nu Feodosia). Samtidig herjedes
Bagdad paa det forfærdeligste. Snart var alle lande og havne
ved bunden af Middelhavet fra Alexandria til Messina hjemsøgte.
Tilstanden i Konstantinopel ved nytaar 1347 skildres af
historikeren Johannes Kantakuzenos, som selv var byzantinsk keiser
nogle aar. Italieneren Gabriele de Mussis, der selv seilede fra
Krim, har beskrevet, hvorledes det fartøi, han fulgte, kastede
pesten iland overalt i de havne, det besøgte. Snart var
Norditalien, ligesaa Sicilien og Apulien i pestens vold. Men
først vaaren 1348 naaede pesten Firenze og ud paa
sommeren Rom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
