Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
207
efter bedste formue søge at skaffe fersk fisk til hans komme.
Fra Jemtland, hvor han vistnok kunde tro sig tryg for smitte,
drog han saa med dronningen og sine to unge sønner over
fjeldet til Nidaros og Bergen, hvor han opholdt sig de første dage
af juni 1350. Her var nu pesten over, medens den herjede øst
i Sverige.
Finland og Novgorod blev neppe angrebet før i 1351, og sotten
udbredte sig saa til de indre egne af landet, hvor den ophørte,
efterat den var naaet til de samme egne ovenfor det Sorte hav,
hvorfra den 8 aar tidligere havde begyndt sit forfærdelige
kredsløb.
I ingen egn i Norge synes pesten at have varet mere end
V2 aar. Kong Magnus var i juni 1350 i Bergen, et tydeligt
bevis paa, at pesten da var aldeles ophørt der. I andre lande,
som i England, varede den et helt aar.
Den islandske beretning angiver, at Norges folkemængde
formindskedes med 2/s ved den store mandedød. Der var ikke
folketælling og statistik i de dage, og tallet s/s er sikkerlig for
stort, ligesom de mange sagn om den store manndaude, der lagde
hele bygder øde, er upaalidelige.
J. E. Sars antager paa grundlag af de indbetalte
peterspenge eller rumaskatten, at folkemængden aftog med Vs. Norges
folkemængde før den store maudedød antages at være ca. 318 000,
og den aftog i pestaarene til 227 000. Omkring 100 000
mennesker skulde efter dette være faldt som offer for pesten. For
Sverige fandt Hildebrand, at folkemængden aftog fra ca. 523 000
til 316 000.
Svartedøden voldte et stort tab af indtægter for
jordegodsbesidderne; dels derved at meget af deres gods blev lagt øde af
mangel paa folk, dels derved at landskylden paa gaardene gik
ned, fordi der ikke var nogen efterspørgsel efter leilændingsbrug.
En gaard, som tidlig i middelalderen gav 8 løb smør, gav
kun 1 løb og V2 gjeteskind i skyld.
Efter gamle jordebøger er den nye landskyld kun V3, ja
endog Vß af den gamle, som de geistlige godsers landskyld viser.
Det vil sige indtægterne af jordegodset blev kun Vs til 1/e af de
gamle.
Ogsaa senere hjemsøgtes Bergen af smitsomme sygdomme.
I Bergen var der saaledes i 1356 stor dødelighed, sandsynligvis
forvoldt af en pestagtig sygdom.
Efter den store mandedød blev kanniken Gisbrekt biskop i
Bergen i 1350. Han blev indviet af Salomon af Oslo, den eneste
gjenlevende biskop i Norge.
Gisbrekt forestillede pave Clemens VI, at Bergens by og hele
bispedømmet var blottet for klerker og præster. Biskopen flk fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
