Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
BERGENS BY’.
sank paa havnen med godset og ligene, uden at blive losset;
flere busser og mange andre fartøier sank eller rak videnom.
Samme sot for ogsaa over Hjaltland, Orknøerne, Sudrøerne og
Færøerne.
Sottens forløb var slig, at den smittede ikke levede mere
end et halvt eller et helt døgn; den ytrede sig med et haardt
sting, saa satte blodbrækninger ind, dermed opgav man aanden.
Af denne sot døde erkebiskop Arne 17de oktober 1349 og
alle korsbrødre i Nidaros paa en enkelt nær, som hed Lodin; han
foretog da erkebiskopsvalg og kaarede abbed Olav i Nidarholm
kloster. Ligeledes døde biskop Thorstein i Bergen, biskop Guttorm
i Stavanger og biskop Halvard i Hamar. Denne sot kom ikke
til Island.»
Da pesten rasede voldsomst i Bergen, førtes paa en Dag
80 lig til en af byens kirker, deriblandt lig af 14 præster og
6 diakoner.
At hint ulykkelige skib landede ved Bergen om sommeren,
kan man slutte deraf, at der om vinteren var liden eller ingen
skibsfart. Sandsynligvis var det i august maaned; thi af
samtidige testamenter, som folk, der enten allerede var angrebne eller
frygtede for at angribes, gjorde, lader det til, at det især var i
september maaned 1349, at sotten var paa sit høieste i Bergen.
Saaledes gjorde hr. Nikolas Plogpening og hans hustru fru
Ingeborg Munaansdatter, der af hertuginde Ingeborg havde faaet en
gaard i Bergen, begge to sit testamente den 19de september, og
Nikolas var da saa haardt angreben af sygdommen, at han,
hvorvel endnu ved sin bevidsthed, ikke kunde besegle brevet, men
maatte lade sin hustru sætte sit segl derfor.
Paa den tid havde smitten naaet til Nidaros eller ventedes
der; thi erkebiskop Arne gjorde her sit testamente den 23de
september. I dette siger han, at han endnu var frisk paa legeme;
men længe varede det ikke, thi i oktober blev han offer for
sygdommen.
I Valdres, Sogn og Gudbrandsdalen rasede sygdommen
allerede om høsten, som her kaldes manndaude-høsten, medens den
i Telemarken og Vestfold kaldes manndaude-vinteren.
Man kan følge farsottens gang ved de talrige testamenter,
som blev opsat i dette rædselsaar og tildels endnu kjendes.
I Oslo var sotten fremme allerede i oktober. I breve fra
Østlandet tales almindelig om «manndaude-aaret».
Fra Borgesyssel og Konghelle kom pesten ind i Sverige, hvor
den herjede paa Stockholmskanten paa høsten 1350. Norges og
Sveriges fælles konge Magnus Erikssøn drog allerede ved
paasketider 1350 op til Jemtland, hvorhen han sendte brev i forveien
med bud om, at «alle de mænd, som eier net og not», skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
