- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
209

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

209

Mecklenburg anerkjendt som konge i Sverige, og unionen mellem
Norge og Sverige, der havde varet i 52 aar, var ogsaa i formen
opløst.

Kong Magnus Eriksson døde ved et ulykkestilfælde paa sjøen
den Iste december 1374 i nærheden af Lyngholmen straks
nordenfor Sletten, ved indløbet til Bømmelfjorden og Bergensleden.

Biskop i Bergen Gisbrekt døde antagelig i 1369, da hans
eftermand, en dansk mand, Benedikt med tilnavnet Ringstad,
udnævntes af paven 14de januar 1370. Han havde i Avignon
været pavens kapellan samt poenitentiarius de Dacia, det vil i
kirkesproget sige skriftefader for dem, som talte norsk, dansk
eller svensk.

I et brev af 1371 bestemte Benedikt, at alle, der vilde gaa
i skole, frit kunde vælge mellem Domkirkens og Apostelkirkens
skoler. Heraf kan det sees, at der dengang var to latinskoler i
Bergen, hvilket ikke har været tilfældet i nogen anden norsk
stiftstad. Apostelkirken havde sin egen skole og domkapitlet
sin. Apostelkirken holdt egen skole, vistnok forat de vordende
klerke til kapellerne allerede fra den tidlige ungdom skulde føie
sig som tilhørende en fra den øvrige kirke afsondret geistlighed.

Benedikts kapitel var meget fornærmet over denne
indrømmelse til Apostelkirken og indførte efter hans død i 1371 i
bispestolens kopibog, at han forestod kirken et eneste aar og berøvede
kapitlet dets privilegier, og at hans gjerninger var døde og
magtesløse.

En ny dansk pavelig poenitentarius Jacob Jenssøn, der i
Avignon havde afløst Benedikt i dennes tidligere stilling der, blev
af pave Gregorius XI udnævnt til biskop i Bergen den 7 de april
1372; han var biskop til 1401. Fra ham er der et mærkeligt
hyrdebrev, udsendt i 1390, i hvilket det heder*» at han nødes
til «at kundgjøre om det urene og syndefulde liv, som er i Bergen,
og allermest nu, nemlig frilleliv, der mere øves i denne lille stad
end i nogen af samme størrelse i den hele kristenhed. Derfor
kommer utallige mennesker i skade baade tilsjøs og tillands paa
legeme og sjæl, ikke alene de, som forbryder sig, men ogsaa
flere med dem, og jomfruer, gode mænds døtre, skjæmmes og
vanhædres. Og dem, som dette gjør, kan ingen afløse, uden vi
selv eller de, hvem vi dertil giver særlig fuldmagt eller tilladelse.
Hvis de ikke vil lade af fra dette syndefulde liv, da forbyder
vi ved dette vort brev dem og deres friller at tage Guds legeme,
og vi forbyder alle sognepræster i Bergen at give dem vor Herres
legeme næstkommende paaske».

Jon Thordssøn skulde læse op dette brev for sit sognefolk
hver søndag indtil paaske i Korskirken. Byens øvrige
sognepræster havde naturligvis faaet en lignende befaling.

14 — Bergens by I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free