Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
BERGENS BY’.
I 1389 havde biskop Jacob været tilstede ved det store
rigsmøde i Helsingborg, ved hvilket Erik af Pommern erkjendtes
som Norges konge. Biskopen var vel anskreven hos kongehuset,
og dronning Margrete stadfæstede de ham tidligere meddelte
privilegier og gav ham derhos nye privilegier til den handel paa
Island, som han sees at have drevet. Han skulde for livstid
beholde forleningen med Lindaas og Herdle skibreder uden afgift.
Jakob fratraadte sit embede i 1401; han flk Søndfjord til
len for livstid for den tjeneste, han havde vist kongerne.
Kong Haakon VI døde i 1380. Han var 1363 blevet’gift
med Margrete Valdemarsdatter; deres søn Olav Haakonssøn blev
konge i Norge; han var født i 1370 og følgelig kun 10 aar
gammel ved faderens død, og han selv døde allerede i 1387.
Hans moder dronning Margrete fik en vidtstrakt myndighed.
Vitaliebrodrenes overfald paa Bergen i 1393. I 1389
i slaget ved Falkøping blev den svenske konge Albrecht af
Mecklenburg og hans søn Erik gjort til danske fanger, og
dronning Margrete kom til magten ogsaa i Sverige. Stockholm, hvor
en stor del af befolkningen var tysk, vilde ikke underkaste sig.
Den fangne konges frænder i Mecklenburg haabede at kunne befri
Albrecht, og følgen heraf blev en flere aar fortsat sjøkrig, som
kom til at berøre de nu forenede riger Danmark og Norge, og
dette kom atter til at gaa ud over Bergen.
De mecklenborgske hertuger og sjøstæderne Rostock og Wismar
gjorde et fortvilet skridt, idet de slog sig sammen med sjørøvere.
Østersjøen var plaget af tyske sjørøvere, som hansestæderne
havde søgt at udrydde. Der var paalagt kjøbmændene særegne
afgifter til udrustning af saakaldte fredsskibe, som skulde holde
sjøen ren for çirater. Men under Danmarks stridigheder med
hanseaterne havde røverne opnaaet en slags anerkjendelse som
krigførende politisk magt.
Usikkerheden paa land og paa sjø var forfærdelig, og
kjøbmændene maatte stadig være parat til at kjæmpe for sit liv og
sit gods.
I slutningen af 1391 lod øvrighederne i Rostock og Wismar
bekjendtgjøre, at alle de, som paa egen kost, egen gevinst og
egen risiko vilde «eventyre» mod rigerne Danmark og Norge, for
der at røve, plyndre og brænde, og tillige vilde yde Stockholm
den fornødne tilførsel af levnetsmidler og krigsfornødenheder,
skulde møde bevæbnede i Rostock og Wismar, hvor de vilde blive
forsynede med kaperbreve; de to stæders havne skulde stedse
staa dem aabne, forat de der kunde lægge op og sælge sit
bytte.
Inden kort tid vrimlede Rostocks og Wismars havne af gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
