Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
BERGENS BY’.
begge rigernes raad til konge den, som dem paa begge rigers
vegne synes bedst tilfalden være.»
Efter denne foreningsakt skulde Norge være et valgrige
istedetfor et arverige.
Efter biskop Olav fulgte Thorlak eller Thorleiv Olavssøn, som
var en nordmand. Thorleiv var først biskop i Viborg.
Da Kristian I i 1450 var bleven Norges konge, fulgte
Thorleiv med ham til Trondhjem, og han blev forflyttet til Bergens
bispestol, der endnu var ledig efter Olav II.
Pave Nicolaus V tilstod Thorleiv afsked fra Viborg, og hans
afgifter til paven o. s. v. blev betalt ved hans fuldmægtig.
Kristian I havde under sin kroningsreise forlenet ham og
hans kapitel med Hardanger len imod forpligtelse til en daglig
messe i Domkirken om St. Olav m. m. og med forbønner for
kongen, dronningen, Norges rigsraad og alle kristne.
Bergen maa omkring 1450 have havt en betydelig
omsætning, især af fiskevarer. Der er et digt med en skildring af
Bergen fra 1450 af mestersageren Michael Behaim, født 1416 i
Würtemberg, død efter 1474. I 1450 reiste han til Norge for at
træffe Kristian I, som var paa kroningsreise til Nidaros.
Efter kroningen 29de juli 1450 ledsagede Behaim kongen
paa hans sjøreise til Bergen. Han fortæller, at han der saa
mange landes varer, en sand «kjøbmandsskat», hørte mange folks
sprog og saa en flaade fra alle verdens kanter, hvis mage han
aldrig havde seet. «Jeg saa saa meget gods, at sikkerlig en konge
af tre riger neppe kunde have betalt saadant.» Hovedgjenstanden
for al denne omsætning var stokfisken; men man saa ogsaa der
mange kostelige varer, som kjøbmændene bragte til Bergen fra
andre, fjerne lande og gav til gjengjæld for den stokfisk, som de
tilkjøbte sig i Bergen. Den handel, som dreves, har havt et
betydeligt omfang og har om sommeren fremkaldt en stor rørelse,
selv om der i denne digterigske beretning er overdrivelser.
Ridder Olav Nilssøn og hanseaterne. Befalingsmand paa
Bergens kongsgaard var i Kristofer af Baierns tid ridderen hr. Olav
Xilssøn til Talgø.
De tyske kjøbmænd klagede i 1442 til de 6 vendiske stæder
over Olav Nilssøn, der gjorde indgreb i deres privilegier, særlig
til skade for haandværkerne, og mest for skomagerne.
Det heder, at haandværkerne var født i hansestæderne og
hørte hjemme der, og havde fra gamle dage altid været under
kjøbmændenes ordinancer og stædernes privilegier. Nu krævedes,
at de skulde blive bymænd og være underkastede byloven som
andre den underlagte folk og nordmændene, som var født i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
