Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
225
sydover for at plyndre hans eiendomme. I Stavanger domkirkes
sakristi havde hr. Olav og fru Elisa sine klenodier staaende.
Tyskerne brød dørene op med magt, aabnede kisterne og tog
indholdet. Derpaa drog de til sin myrdede fiendes hovedgaard
paa Talgøen og bar sig ligedan ad der. Hr. Olavs tjenere og
de af børnene, som var ilive, maatte flygte til skogen.
Norges konge og den romerske kirke kunde ikke paa en
grovere maade fornærmes end ved denne ugjerning i Munkeliv.
Dog blev den ustraffet. Det var kun den myrdede hr. Olavs
familie, der forfulgte sagen. Der opstod en privat krig mellem
denne familie og Lübeck.
Hanseaterne indberettede sagen til raadet i Lübeck. De
vidste, at Kristian I ikke holdt meget af Olav Nilssøn, saa
dennes død maaske var ham kjærkommen ; og de stolede ogsaa
paa, at kongen af hensyn til spændingen med Sverige ikke vilde
vove at bryde med Lübeck.
For at faa sit mellemværende med kirken ordnet sendte
kjøbmændene derfor sin klerk og sekretær Karsten v. Gheren til
Rom. Ved at fremstille sagen i det for de tyske voldsmænd
gunstigste lys, som om det hele blot havde været simpelt
nødværge fra deres side, flk den tyske udsending udvirket tilsagn
om fuldstændig absolution paa følgende vilkaar: Munkeliv
kloster med kirke og øvrige bygninger skulde gjenopføres paa
kjøbmændenes bekostning. De mænd, som havde skyld i
biskopens og de øvrige geistliges drab, skulde underkaste sig den
strengeste kirkebod. Barfodede og barhodede, med ris i
hænderne og med strikke om halsen skulde de indfinde sig udenfor
de bergenske hovedkirkers døre, hvor de i hele menighedens
paasyn skulde lade sig piske af præsterne og offentlig bekjende
sin synd. Efter denne bod skulde de erholde syndsforladelse,
men paa det vilkaar, at de skulde foretage tre valfarter til Rom
og en til St. Jakob i Kompostella, lade afholde sjælemesser for
de dræbte geistlige ugentlig gjennem syv aar, faste strengt,
samt forpligte sig til personlig deltagelse i korstog mod de
fremtrængende tyrker, der paa denne tid havde erobret
Konstantinopel. Hvor meget eller hvor lidet der blev opfyldt af disse
fordringer, som vistnok forekom de fleste overdrevne, kan ikke
siges; men sikkert er det, «at mange ingen absolution søgte, men
syntes, at de havde gjort en god gjerning».
Medens kong Kristian snart (i 1469) gav afkald paa alle
fordringer paa erstatning paa kongedømmets vegne, og det
norske rigsraad under hans eftermand (i 1486) flk udvirket en
mandebod paa 8 000 mark til biskop Thorleivs frænder i
Danmark, fandt hr. Olav Nilssøn i sin enke, sine to sønner Olav og
Aksel, sin datter Magdalena og muligens dennes søn Nils Brahe
15 - Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
