Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
HEROENS BY.
eftermaalsmænd, som kunde tage sig ganske anderledes af sagen,
end baade konge og rigsraad magtede. Efter mandens død
begyndte fru Elisa i forening med sin ældste søn Olav paa egen
haand en krig med hansestæderne, der varede fra 1463—65.
I førstningen var Olav heldig og opbragte 8—10 hanseatiske
skibe. Med en bekostning af 20 000 mark udrustede stæderne
krigsskibe med 500 mands besætning, og mellem disse og Olavs
kapere kom det paa Nordsjøen til et sammenstød, hvori Olav
tabte et skib, men undkom selv. Kort efter forliste han
imidlertid og «gik sin herre fanden ivold», som tyskerne siger, og
hermed var den første del af familiens feide endt. Men senere
optoges kampen paany, og i kong Hans’s haandfæstning
forpligtede kongen sig til «troligen at tilhjælpe, at der skulde ske
tilbørlig bod og vandel for den ulidelige og ugudelige gjerning,
som skede udi Bergen af de tyske paa biskop Thorleiv, hr. Olav
Nilssøn, hr. Peder Nilssøn, deres børn o. s. v.». Dette kom til
hanseaternes kundskab, og dette var det vistnok, som bevægede
tyskerne til at tilbyde mandebod, hvilket kun biskopens frænder,
som anført, modtog. Da Olav Nilssøns søn Aksel Olavssøn blev
voksen og herre til Gundersløvholm paa Sjælland, vilde han ikke
lade sig forsone. I 1488 flk han kong Hans’s tilladelse til at
føre privat krig mod hansestæderne og tog straks to skibe, der
kom fra Lifland. I 1490 forpligtede Aksel sig til at dele halvt
med kongen det bytte, han herefter maatte vinde, og til ikke at
slutte forlig med tyskerne, kongen uafvidende. Det følgende aar
sluttedes vel et forlig, hvorved kjøbmændene i Bergen forpligtede
sig til at betale Aksel Olavssøn 7 000 mark dansk i visse
terminer, men ikke desto mindre brød urolighederne snart igjen ud.
1 1492 eller 1493 undsagde hr. Olavs enke, fru Elisa, paany
Lübeck og alle hansestæder, og endnu i 1498 omtales, at Aksel
Olavssøn gav kongen en tredjedel af «alt det, han kunde fange
af de tyske for hans faders død».
Endog Kristian II lod sig i 1513 overdrage kravet paa
op-reisning af tyskerne for Olavs mord.
Hvor mange tyskere der paa denne tid, midt i det 15de
aarh., var i Bergen, kan ikke angives nøiagtig. Det heder, at
der ved ødelæggelsen af Munkeliv kloster var 2 000 angribere,
og vistnok paa grundlag heraf er det antaget, at der var 3000
tyskere i Bergen; men efter de tal, der senere opgives, har
der neppe været saa mange.
Bergen i Kristian I’s og kong Hans’s tid. Da biskop
Thorleiv døde, var tilstanden i den norske kirke mislig, og det
aandelige liv laa rent nede, og alle kirkelige anliggender var
penge- og forsørgelsesspørgsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
